Er Nord N1 og 9E OnePlus’ våben mod Samsung?
Sidste år lancerede OnePlus sin første Nord-telefon, men siden har vi ikke hørt så meget om fremtidige navne for telefonerne. Nu har leakster Max J. Dog meddelt, at efterfølgeren til Nord N10 kommer til at hedde Nord N1.
Den navngivelse minder om den taktik, Sony har til sine telefoner og især sine kameraer, hvor RX1 for eksempel er et komplet kamera, RX10 1” et spejlløst kamera og RX100 et såkaldt ”sigt og skyd”-kamera.
Er der plads til både Nord N1 og 9E?
Der er allerede en hel del telefoner i støbeskeen for OnePlus i 2021. Vi forventer, at der kommer en OnePlus 9E udover de sædvanlige 9 og 9 Pro-modeller. E-modellen kommer formentlig til at være modellen med færrest funktioner, hvilket vil placere den på niveau med en eventuel Nord N1. Spørgsmålet er, om der virkelig er plads til to budgetmodeller fra OnePlus og om det overhovedet giver mening.
“Jeg tror, OnePlus har samme strategi som Samsung og Apple, hvor det handler om, at kunne tilbyde en mobiltelefon i enhver prisklasse. Vi ved, at der er et enormt stort salg i de billigere telefoner, og det vil OnePlus tydeligvis gerne have en bid af. Så for OnePlus giver det bestemt mening, men det bliver derimod et endnu mere forvirrende marked for forbrugeren”, forklarer Daniel Søgaard Hald, chefredaktør på mobilsiden.dk.
Det er også spørgsmålet, om den originale Nord får en efterfølger eller ej, uanset hvad navnet måtte ende med at være. Det er heller ikke til at vide, om det modsatte kommer til at ske. Hvis Nord N1 får en Snapdragon 700-chip, kommer der så til at komme en Nord N100-efterfølger?Den var allerede nær budget-klassen, hvilket ikke er noget, vi er vant til at se fra OnePlus.
Se også: Test af OnePlus Nord N10
Farligt at satse for meget på budget-telefoner
Grundlæggende er det lidt farlig grund at bevæge sig ud på for OnePlus, hvis de begynder at fokusere for meget på budget-telefoner:
“OnePlus startede ud med at tilbyde en enkelt mobiltelefon, som i 2020 havde udviklet sig til seks modeller i flere prisklasser. Hvor OnePlus tidligere tiltrak sig opmærksomhed og fans med deres community, så er de nu bare “endnu en smartphoneproducent”. Det store spørgsmål er, om OnePlus blandt almindelige forbrugere er kendte nok til, at de vælger en billig OnePlus fremfor en billig Samsung. Jeg har min tvivl”, lyder det fra Daniel Søgaard Hald.
Se også: Hvem sælger OnePlus N10 billigst?
9 og 9 Pro kan komme allerede til marts
Der er allerede renderinger ude af OnePlus 9 og 9 Pro, sammen med live billeder og specifikationer. Det forventes, at 9-serien kommer tidligere, end vi er vant til fra OnePlus, nemlig allerede midt i marts i stedet for i midten af april.
Derimod kommer vi nok til at vente frem til andet halvår af 2021, inden der kommer nye Nord-telefoner.
Herunder kan du se de bedste priser på OnePlus N10:
De bedste priser på OnePlus Nord N10 5G
Opdateret 18/11 2024
OnePlus Nord N10 5G udbydes af 9 udbydere. Du kan spare op til 1.420,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på OnePlus Nord N10 5G
Sidste tilføjelse til sagen
Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 11/1/2021 publicerede redaktionen et indlæg om OnePlus Band med måling af iltmætning i blodet lanceret – Den videre historie kan du læse her. Den absolut seneste udvikling i sagen kan du følge her.