Oneplus X præsenteres i oktober

Nu kommer der oplysninger om, at selskabet bag den hypede Oneplus 2 vil præsentere en nye telefon allerede i oktober.

Oneplus X præsenteres i oktober

I juli blev Oneplus Two præsenteret, den anden telefon fra det kinesiske startup-selskab Oneplus. I samme omgang afslørede selskabets administrerende direktør Carl Pei, at de ville komme med endnu en telefon, Oneplus X, inden årets udgang.

 

Oneplus X – sådan ser den ud

Sitet Gizmochina har nu publiceret to computerskabte billeder, der siges at vise, hvordan den nye telefon fra Oneplus kommer til at se ud.

Hvis billederne er ægte, vil den nye telefon – kaldet Oneplus X – få et design, der adskiller sig markant fra Oneplus Two. Blandt andet er den buede bagside fra Two erstattet med en flad bagside på X-modellen. Den nye telefon ser også ud til at være betydeligt tyndere.

Se også: Mobilabonnementer med musik og film

 

To kameraer på bagsiden

Ud fra billederne lader det også til, at X har dobbelte kameraer bagpå, samt en fingeraftrykslæser på bagsiden i stedet for foran som på Oneplus Two.

Telefonens skærm siges at være 5 tommer, og inden i skulle sidde en Snapdragon 801-chip. At Snapdragon 810-kredsen fra Onplus Two udskiftes, handler nok om, at de vil kunne presse priserne yderligere.

Se også: Spar penge på de bedste Android mobiler

 

Pris for Oneplus X

Ifølge ubekræftede rygter vil Oneplus X koste omkring 249 dollar, hvilket svarer til cirka 1700 kroner.

Gizmochina skriver, at oneplus X formentlig bliver præsenteret allerede her i oktober. Oplysningerne siges at komme fra kilder med godt indblik i selskabets virksomhed.

Fortsættelsen i sagen

Redaktionen følger op med den seneste udvikling i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke slippe temaet. Allerede d. 18/8/2015 fulgte vi historien op med en artikel omkring Så let er Oneplus 2 at lave – Du finder artiklen her. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om Oneplus..