oneplus-5-pris.png

Rygte: Alle danske teleselskaber får OnePlus 6

Sidste år kunne 3 præsentere lidt af et scoop, da de fik eksklusiv ret til at sælge OnePlus 3T og 5 i Danmark. Det fik de stor succes med med – masser af solgte telefoner og god omtale. Så kom YouSee, Telmore og Fullrate med på vognen med 5T.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Telia og Telenor får også OnePlus 6

Nu lyder det fra kilde, vi har talt med, at Telia og Telenor også kommer til at sælge telefoner fra OnePlus, når OnePlus 6 bliver lanceret her i løbet af maj eller juni.

Vi kan ikke få svar på, om Telias datterselskab Call me og Telenors ditto CBB Mobil også får OnePlus 6 ind i sortiment, men det virker naturligt, at de gør. Måske ikke med det samme, så Telia og Telenor kan høste lidt medieomtale på det ved lanceringen, men det vil være underligt, hvis ikke Call me og CBB Mobil får telefonen ind i sortiment, hvis Telia og Telenor gør.

Holder vores informationer vand, betyder det, at OnePlus får sine telefoner ud på bredest mulige vis i Danmark og altså vil kunne sælge sine telefoner gennem de største teleselskaber i Danmark og på alle fire netværk. OnePlus har ingen lige så omfattende aftaler i andre lande.

Se også: Priser på OnePlus mobiler

 

 

Lancering og pris

Der er lidt rygter frem og tilbage omkring lanceringen af OnePlus 6. Der har været rygter om lancering i starten af maj til trods for, at OnePlus normalt lancerer deres nyeste topmodel i juni. Prisen går der også rygter om, nemlig at den vil stige.

Nogle rygter har sagt priser som på Samsung Galaxy S9, men det vil betyde prisstigning på knap 2.000 kroner, hvilket jeg ikke tror på. Dog kan vi godt forvente priser fra omkring 5.000 kroner.

Se også: Nyheder om OnePlus 6