Batteritest: 60Hz vs 120 Hz mobilskærme

En ny test af forskellen i batteriforbrug ved brug af 120 Hz refresh rate vs 60 Hz refresh rate giver et mere positivt billede end tidligere test.

Det bliver mere og mere almindeligt med nye smartphones, der har skærme med høj refresh rate. Først ud var Razer Phone, men mange andre har fulgt trop. Tidligere var det til tider sådan, at man kunne øge refresh raten i indstillingerne. Det blev dog frarådet, fordi det sluger godt med batteri.

I dag er batterierne i vores smartphones bedre og chipsettene er blevet bedre til at bruge strømmen effektivt. Så spørgsmålet er, om det kan mærkes på batteritiden, at man har skærmen på 120 Hz i refresh rate i stedet for 60 Hz?

 

Hvor meget batteri sluger 120 Hz refresh rate vs 60 Hz refresh rate?

PhoneBuff har også stillet sig det spørgsmål og desuden bestemt sig for at svare på det i en test. I testen benyttes en Samsung Galaxy S20 Ultra.

Sidder du nu og har lidt svært ved at komme i tanke om, hvad refresh rate er for noget, kan vi fortælle, at det er antallet gange skærmen genindlæser det, den vises. En højere refresh rate giver bedre og mere flydende animationer, hvilket er vigtigt ved gaming. Det kan også give en bedre oplevelse, når man ser videoer.

Derfor har mange gamingskærme høj refresh rate. Logisk set burde et højere antal genindlæsninger betyder øget strømforbrug.

Det er da også mere eller mindre det, testen viser. For i PhoneBuffs video lykkes de at klemme 10 timer og 24 minutters skærmtid ud af S20 Ultra med 60Hz refresh rate, mens den klarede 9 timer og 35 minutter med 120Hz i refresh rate. 575

Se også: Telefoner med lang batteritid

Tidligere test mere nedslående

Phonebuff er ikke de første til at lave denne slags test. Tidligere har vi set en test – også med Galaxy S20 Ultra – der viser, at 120 HZ refresh rate sluger hele 20 procent mere end 60 Hz. Der var to timers forskel på batteritiden alt efter om man brugte 60 eller 120 Hz.

En times forskel – eller 8 procent – som i Phonebuffs test, kan de fleste nok leve med for at få en suveræn skærmoplevelse. Er der pludselig 20 procent forskel i batteritiden, så det er helt klart værd at tænke over, om man har brug for 120 Hz i refresh rate hele tiden.

Se også: Nyheder om telefoner