Fingeraftrykslæsere med ultralyd til Samsungs mellemklassemobiler
I sidste uge hørte vi et rygte om, at Samsungs næste flagskib, Galaxy S10, kan få en fingeraftrykslæser med ultralyd fra Qualcomm, der desuden skal ligge under skærmen. I de fleste tilfælde vælger producenterne jo, at det er flagskibstelefonerne, der får nu teknik først, og at der derefter går et godt stykke tid, før teknikken finder vej til de billigere modeller.
Fingeraftryksscanner med ultralyd i billige Samsung-mobiler
Der er dog ikke sikkert, at Samsung vælger den tilgang i dette tilfælde. Et nyt rygte fra DigiTimes fortæller nemlig, at Samsung kan have planer om at sætte ultralydsaflæseren i mellemklassemobiler allerede i løbet af 2019.
I DigiTimes’ artikel står, at Qualcomm efter sigende har fået ordrer på aflæseren fra Samsung, og at det handler om aflæsere til mellemklassemobiler såvel som til flagskibe, der skal komme på markedet i 2019. Fingeraftrykslæsere baseret på ultralyd skulle være mere sikre og hurtigere.
Se også: De bedste Samsung mobiler til prisen
Skal lokke flere købere til
Det er ikke helt nyt med aflæsere, der ligger indlagt i skærmen. Allerede tidligere i år lancerede Vivo en telefon med en sådan funktion. De fleste producenter har dog stadig eksterne fingeraftrykslæsere. Det kan derfor være et smart træk fra Samsungs side at sætte aflæseren i mellemklassemobiler. Den slags funktioner vil uden tvivl lokke købere til, især dem der ikke er interesserede i at betale en formue for en ny telefon.
Samtidig er det lige kommet frem, at salget af billige- og mellemklassemobiler er gået ned for Samsung og i de segmenter er der stor salgsvolume og nedgangen her er formentlig skyld i, at Samsung i følge nyeste markedstal er gået 13-14 procent point tilbage på det globale marked, mens konkurrenten Huawei er gået over 30 procent frem. At sætte ny teknik i de kommende modeller i de segmenter kan nok sætte gang i salget igen.
Se også: Nyheder om Samsung