Galaxy Note 10 byder på futuristisk design
Man kan ikke påstå, at Samsungs Galaxy Note 10 er en velbevaret hemmelighed. Vi ved en hel del om telefonen, blandt andet at den formentlig bliver lanceret 7. august. Desuden er der lækket en lang række billeder og detaljer om den.
Galaxy Note 10 kan få højtaler i skærmen
Så vidt vi ved, kommer Galaxy Note 10 i to størrelser, der begge har Infinity-O skærm med buede kanter og minimal ramme i top og bund. Specifikationsmæssigt bliver Note 10 ret lig Galaxy S10, men ifølge en af de mest kendte leakere, Ice Universe, får Note 10 en feature, den kommer til at være alene om. Stemmer oplysningerne giver det Samsung en fordel frem for alle andre producenter og konkurrenter, når det kommer til design, også Apple og deres iPhones.
I sit tweet fortæller Ice Universe, at Note 10 får en ramme, der er lige så smal som på de nyeste iPhones, og at det er muligt på grund af en ny skærmteknologi: Sound on Display (SoD). Nærmere bestemt betyder det, at i stedet for at have højtalere i toppen af telefonen, bliver selve skærmen til en højtaler.
Note 10’s “chin” is very narrow, the same level as the iPhone, no speaker grooves on the forehead, which means that the flagship Sound on Display(SoD) technology will replace the traditional speaker. The forehead will be narrower. pic.twitter.com/6aRGQIG0ee
— Ice universe (@UniverseIce) June 19, 2019
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy Note 9
LG først med teknikken
Teknologien har været under udvikling et godt stykke tid, og Samsung er et af blot to selskaber, der har den klar til anvendelse. Det andet selskab er LG, der tidligere på året lancerede V8 ThinQ med samme teknologi. Den blev dermed verdens første telefon med teknologien, men LG har langt op til Samsungs niveau, når det gælder antal solgte smartphones.
Samsungs seneste flagskib, S10, har stadig højtaleren i toppen, om end en lille en af slagsen.
Se også: Mobiltelefoner med bedste skærm
Kan starte en trend – bare ikke endnu hos Apple og Google
Med de nye SoD-skærme bliver det muligt for alle, der køber OLED-skærme af Samsung Display, at få fingre i teknologien og dermed gøre rammen om skærmen endnu mindre.
Der er derimod ingen forventninger om, at Apple sætter en sådan skærm i en iPhone i den nærmeste fremtid, i hver fald ikke i iPhone 11. I stedet forventes det, at Apple holder fast i notchen i toppen af skærmen, som vi har set siden iPhone X. Også Googles Pixel 4, der ligesom iPhone 11 skal komme til efteråret, beholder højtaleren i toppen af skærmen, nærmere bestemt i midten af en ret bred topramme.
Se også: Nyheder om Samsung Galaxy Note 10
Mere til historien
Historien døde ikke med det samme. Steen Jørgensen gik videre med historien. 20/6/2019 kørte vi en ny vinkel på Apple overvejer at flytte produktion fra Kina til Sydøstasien – Klik her for at gå til artiklen.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt i sagen..