Galaxy S7 slår iPhone 6S og er tilbage på tronen i USA

Samsung er tilbage på tronen som nummer et på smartphonemarkedet i USA, viser nye undersøgelser, og det godt et år efter, de blev vippet af pinden.

Galaxy S7 slår iPhone 6S og er tilbage på tronen i USA

Counterpoint Research, et analysefirma fra Hong Kong, oplyser, at Samsung stod bag 28,8 procent af smartphone-markedet i USA i marts i år, skriver Business Korea. Det efter at Samsung lancerede Galaxy S7 sidst i februar.

På andenpladsen finder vi Apple med 23 procent og LG på 17,1 procent af markedet. I modsætning til mange andre steder i verden, er det dog stadig svært for de kinesiske producenter i USA.

ZTE lå på 6,6 procent, Huawei på blot 1,1 procent af markedet. Alcatal, en del af det kinesiske TCL, lå på 4,5 procent.

Se også: Sammenlign priser på Galaxy S7

Nye iPhones har ikke boostet salget

iPhone 6S har ikke givet Apple det forventede boost i salget, og selvom selskabet har solgt mange telefoner, var deres sidste regnskab en skuffelse. iPhone 6S er aldrig nået op på samme antal solgte enheder som sine ældre søskende. Den nye iPhone SE mangler vi at se på markedet et par måneder endnu, inden vi kan bedømme, om der er salg i den.

Økonomisk er det dog stadig Apple, der ligger i top, med stor margin, selvom de har måttet klatre ned fra tronen over smartphone-salg lige nu.

Se også: Sammenlign priser på iPhone 6S

iPhone 7 til september

Kampen fortsætter de kommende kvartaler, da begge selskaber har planer om at lancere den næste generation af telefoner. Vi forventer en iPhone 7 i september, og måneden før siges Samsung at være klar med Galaxy Note 6.

Apples CEO, Tim Cook, har i et interview sagt, at der kommer store nyheder i iPhone 7 – dem glæder vi os til at se.

Se også: Nyheder om Samsung

 

Kilde

Mere om fortællingen

Historien er stadig aktuel. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 6/5/2016 fik historien nye ben at gå på med nyheden om Tim Cook: Stor nyhed i iPhone 7 – Artiklen kan læses her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om iPhone..