Samsung afslører vigtig detalje om kameraet i Galaxy S9 og S9+
Samsung har for nylig lagt en side ind på deres hjemmeside, hvor der er detaljer om deres nye ISOCELL kamerasensor. På den side kan man læse om et nyt ’3-stack FRS’ kamera. Der er bare det ved det, at det kamera endnu ikke er at finde i en Samsung-enhed. Derimod regner man med – i hvert fald nu – at det kommer med i Galaxy S9.
Nye kamerasensor forventet i Galaxy S9
Det er ikke noget, vi ved med sikkerhed, men SamMobile, der først opdagede siden og spredte nyheden, kan fortælle, at Samsung siden har fjernet siden. Med andre ord tyder det altså på, at Samsung ikke havde tænkt sig, at vi skulle vide noget om det kamera og dets sensor. I hvert fald ikke endnu.
Kameraet er blevet en af de vigtigste funktioner i en moderne smartphone, hvis ikke den vigtigste, og derfor giver det god mening, hvis Samsung laver et stort ryk på den front med Galaxy S9. Men hvad er det så, der er så spændende ved en 3-stack FRS sensor?
Se også: Bedste tilbud og pris på Samsung Galaxy S
3-stack FRS sensor i Galaxy S9
Vi skyndte os at læse om den nye sensor, så vi kan dele med jer, hvad der stod om denne 3-stack FRS (fast-read-out sensor) sensor. Den består af tre lag, der gør hele kameraet mere sofistikeret. Man kan for eksempel optage video i slow motion med 480 fps i fuld 1080p opløsning.
En anden detalje ved kameraet er en ny Super Phase Detection autofokus, der straks beregner afstanden til genstande i bevægelse og tilpasser lyset i billedet, så autofokussen bliver bedst mulig.
Den almindelige Galaxy S9 forventes have single kamera, mens storebror S9+ kan få dual linse kamera a la Galaxy Note 8.
Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy S8
Galaxy AI UX – smart brugerflade med kunstig intelligens
Som processor regner vi med at se Snapdragon 845 fra Qualcomm. Derudover er det tænkbart, at Samsung byder på mere avanceret software med AI, der skal give ekstra information til brugeren. Den funktion skulle efter sigende hedde Galaxy AI UX og vil formentlig betyde en hurtigere brugerflade over længere tid end normalt og forbedret batteritid. Snapdragon 845 skulle i øvrigt være 30 procent mindre batterikrævende end forgængeren.
Se også: Mobiltelefoner med hurtig brugerflade
S9 og S9+ lancering på MWC 2018
Vi ved allerede, at Samsung vil præsentere os for Galaxy S9 og S9+ ved Mobile World Congress i Barcelona i slutningen af februar. Mange tror, at der ikke vil være meget nyt på designfronten af telefonerne, men at de kommer til at ligne sidste års model, S8, ret meget.
Se også: Rygter om Samsung Galaxy S9 og S9+