Folk klager over lydproblemer på Galaxy S8

Tilsyneladende er der nogle ejere til de nye Galaxy S8-mobiler, der har lidt problemer med vidunderet. Problemerne drejer sig om lyden og giver sig til udtryk i, at lyden af og til forsvinder i højtalerne.

Folk klager over lydproblemer på Galaxy S8

Rapporteringerne fra de Galaxy S8-ejere, der har oplevet problemer med lyden i de indbyggede højtalere på Samsung Galaxy S8, er dukket op på Samsung Community. De fortæller om situationer, hvor lyden pludselig er stoppet, mens de har set en video eller lyttet til musik. Det lader ikke til at være en bestemt app, der er problemet, for rapporterne handler om alt fra Youtube, Facebook, Twitter, streamet musik og endda voicemail.

Til gengæld går det indtil videre kun udover højtalerfunktionen. Lytter man i høretelefoner, er der ikke noget problem.

Se også: Den billigste Samsung Galaxy S8 – sammenlign pris

 

Video viser lydproblemer med Galaxy S8

På Youtube kan man finde en video, der viser et af tilfældene. Her ser man en person, der vil se NBA highlights på Facebook, men hvor lyden først kommer som en underlig klump og derefter stopper. Efter en masse forsøg på at finde fejlen i indstillingerne, kommer lyden tilbage af sig selv.

Vi ved endnu ikke, om problemet skyldes hardware eller software, men det tyder mest på at være et problem med hardwaren. Ifølge en af dem, der har skrevet på forummet, er der en Samsung-tekniker, der har udpeget problemet som en ”løs forbindelse”. Der er dog ikke kommet en officiel udtalelse fra Samsung.

Se også: Samsung Galaxy S8 Active

Ingen løsning på problemet

Lige nu er det største problem måske, at der ikke er nogen definerbar måde at løse problemet på. Visse har forsøgt sig med en gendannelse. En del af dem siger, at problemet nu er væk, mens andre fortæller, at det kom tilbage efter et stykke tid. Andre har haft held med at trykke på telefonens bagside, indtil lyden kom tilbage. Er det virkelig en måde at få lyden til at fungere igen, understøtter det jo teorien om, at det er et hardwareproblem.

Se også: Anmeldelse af Galaxy S8

Småproblemer med Samsung S8

Samsung har ellers fået positiv respons på telefonen fra anmelderne, og der har ikke været nogen alvorlige problemer med dem, som det var tilfældet med Galaxy Note 7 sidste efterår. Der har dog været lidt andre problemer med telefonerne end disse lydproblemer.

Visse kunder oplevede at få en telefon, hvor skærmen havde et rødt skær, andre at der var problemer med Wi-Fi-forbindelsen. Her var en opdatering af softwaren dog en løsning. Lyden i den indbyggede højtaler i Galaxy S8 er i øvrigt ikke særlig god i det hele taget, men det er en anden snak. Læs mere om det i vores store test af Samsung S8.

Se også: Nyheder om Samsung