Operatør har Galaxy S6 – se billeder

Den amerikanske operatør AT&T skulle have fået fingre i en Galaxy S6. Se billeder her og nye oplysninger om den kommende topmodel.

Operatør har Galaxy S6 – se billeder

Billeder af en guldfarvet Galaxy S6 er dukket op på XDA-forummet. Personen bag billeder siger, at der er tale om en tidlig sample af mobilen, der vises frem i forskellige vinkler. Personen har fået telefonen gennem en ansat hos den amerikanske operatør AT&T.

Umiddelbart kommer den uden hukommelseskort, ser det ud til og telefonen er, som det tidligere er rygtet, i metal med glas på både front og bagside. Nogle af close-up billederne indikerer, at Galaxy S6 lægger sig meget tæt op af iPhone 6 designmæssigt. Se flere billeder i galleriet her over.

galaxy s6 billede

Kun få egne apps fra start

Sammobile.com byder samtidig ind med lidt nyheder omkring forinstallerede apps på enheden. Ud over S Voice, S Health og Samsungs egen appbutik Galaxy Apps skulle der ikke være flere af Samsungs egne apps på Galaxy S6.

Det skal dog ikke forhindre Samsung i at lægge andres apps ind fra start. Det betyder, at Facebook, Microsoft Onedrive, Microsoft One Note og Skype ligger klar fra start på mobilen og der vil være et download-link til besked-appen Whatsapp.

Læs guides og test af Samsung mobiler.