Patent på “Write on PDF” fra Samsung
Galaxy Note 5 kan med et nyt patent, der er præsenteret for United States Patent and Trademark Office (USPTO). Den kan komme med en ny funktion, der kaldes ”Write on PDF”.
Patentet gælder ”computer application software for mobile phones, smart phones, tablet computers, portable media players and handheld computers enabling users to annotate and save PDF documents, images and files”.
Kort sagt ligner det her et patent på en app til Samsungs pen, som brugere skal kunne skrive og gemme PDF-filer direkte i telefonen eller tabletten med.
Softwaren lader til at være installeret på forhånd i Samsungs næste flagskib, der i princippet er garanteret at komme til efteråret.
Se også: Gode tilbud på Galaxy S6
Brugbar mulighed
PDF-skriverier med pen er formentlig ikke det første, folk tænker på at bruge telefonen til. At det ville være brugbart, er der dog nok kun få, der vil argumentere imod.
Underskrifter kunne være et anvendelsesområde, og at desuden kunne markere områder samt kommentere tekster, man læser, ville gøre hele processen med at arbejde med PDF-filer på mobilen nemmere. Det er dog svært at forestille sig, at Samsung bliver alene med denne funktion efter lancering, da der allerede findes flere PDF-apps på markedet.
Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer
At kunne skrive, tegne og markere med pennen på denne måde kan virke noget passé. Funktionen har allerede eksisteret som app siden sidste år i for eksempel Papyrus og YakaPDF. Fordelen for Samsung er, at appen ved lancering er installeret på forhånd på telefonen og kan integreres af producenten selv, uden de begrænsninger en tredjepartsudvikler har.