Samsung: 2016 bliver en hård omgang for os

Svagere global økonomi og større risici på nye markeder vil ramme Samsung i 2016, spår de selv.

Samsung: 2016 bliver en hård omgang for os

Da Samsung lancerede deres seneste flagskibe, Galaxy S6 (Edge og Edge+) og Note 5 var forventningerne høje, men stik imod hvad også Samsung selv havde troet, levede resultatet ikke op til forventningerne og salget gik ikke efter planen.

Nu, hvor vi med stormskridt nærmer os lanceringen af deres kommende flagskib, Galaxy S7, bliver rygterne flere og flere og fylder mere og mere i medierne.

Se også: De bedste tilbud på Samsung Galaxy S6 lige nu!

Svag verdensøkonomi rammer Samsung

Samtidig går teknikgiganten Samsung Electronics ind i 2016 med forventninger om et hårdt år foran dem. Det er der flere grunde til, blandt andet en svagere verdensøkonomi og en langt hårdere konkurrence inden for områder som smartphones og hukommelseschips.

Også de nyere og spirende markeder vil blive en udfordring for Samsung, siger Samsungs CEO Kwon Oh-hyun, da det betyder, at de selskaber, der vil være med på disse nye markeder, er nødt til at tage visse økonomiske risici for at følge med i konkurrencen mod de andre aktører.

Om de regnskabsresultater, der forventes at komme fra Samsung på i morgen, gældende for oktober-december, skriver Reuters at, ”det blev sagt allerede sidst i oktober, at driftsresultatet for det kvartal bliver lavere end juli-september på grund af en lavere efterspørgsel på komponenterne på den tid på året.”

Se også: Sammenlign priser på mobilabonnementer med fri tale

Også Apple rammes af svagere global økonomi

I går kom det også frem, at Samsungs værste konkurrent, Apple, også står til at få et sløjt 2016. I hvert fald skulle Apple have bedt underleverandørerne om at skrue ned for produktionen af komponenter til iPhones i årets første kvartal med hele 30 procent, da de ganske enkelt har for mange iPhones på lager, som de ikke kan komme af med.

Det skulle særligt være det kinesiske marked, der er den store udfordringer for Apple, men også det europæiske marked får en del af skylden for et svagere iPhone-salg, da euroen står svagt i forhold til dollaren. Det betyder, at iPhone generelt er blevet dyrere at købe.

Se også: Guide til de billigste tilbud på iPhone 6

Se også: Aktuelle nyheder om Samsung

kilde

Flere nyheder om temaet

Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. Steen Jørgensen fortsatte historien. 6/1/2016 tunede vi igen ind på emnet med nyheden; Usædvanlige Apple-rygter skaber nervøsitetKlik her og læs historien.. Og der er stadig puls i emnet. Læs de seneste nyheder om iPhone..