Samsung åbner ny fabrik for at imødekomme efterspørgsel på Galay S6 Edge
Selvom den er blandt de absolut dyreste mobile på markedet i dag, så er efterspørgslen tilsyneladende så enorm på Galaxy S6 Edge, at Samsung er nødt til at åbne en ekstra fabrik til at producere flere enheder.
Bloomberg skriver, at Samsung undervurderede efterspørgslen på telefonen og den nye fabrik skal producere hele 5 millioner ekstra eksemplarer om måneden.
Hidtil har Samsung produceret to millioner eksemplarer af Galaxy S6 Edge.
Se prisguide: Sammenlign priser på Galaxy S6 Edge.
Skal sikre målet på 70 millioner solgte eksemplarer
Fabrikken skulle først være åbnet til juni, men Samsung blev presset til at åbne den tidligere. Samsung forventer, at de kan nå målet på 70 millioner solgte eksemplarer af Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge i løbet af 2015.