Samsung Galaxy Note 9 – første indtryk
Samsung Galaxy Note 9 er netop blevet lanceret på et stort event i New york hvor mobil naturligivs var til stede. Her er de vigtigste ting, du skal vide om mobilen. Første indtryk og test af Samsung Galaxy Note 9.
Teksten herunder er første indtryk af telefonen: Læs i stedet vores store test og anmeldelse af Galaxy Note 9 med vores endelig dom.
Første indtryk og test af Samsung Galaxy Note 9
Galaxy Note 9: Design
Designmæssigt minder note9 meget om Note 8, selvom den skulle have fået nogle lidt mere fikse kurver på siderne – dem havde jeg nu lidt svært ved at se som nogen stor designændring. Skærmen er 6,4 tommer, det vil sige en anelse større end på Note 8 med skærm på 6,3 tommer. Skærmen er blændende flot – Samsung er bare suveræne til det med skærme.
Note 9 kommer i fire farver: Sort, blå, lilla og kobber. Kobberfarven er klart min favorit, men den kommer ikke til Danmark.
Se også: Specifikationer på Samsung Galaxy Note 9
Galaxy Note 9: Stort batteri
En af de helt store nyheder på telefonen er batteriet på 4.000 mah. Det er første gang, vi ser så stort et batteri på en Samsung mobil og det er særligt interessant at se på Note 9 efter al miseren med batteriet på Note 7, hvor batteriet blev ophedet i en grad, så det i flere tilfælde brød i brand.
Samsung forklarer, at Note 9 er udstyret med en særlig afkølingsteknik, der sikrer, at telefonen og batteriet ikke bliver overophedet ved heftigt brug. Der bliver både taget et særligt vandafkølingssystem og carbon fiber i brug til at fjerne varmen hurtigt fra mobilens overflade.
Batteriet understøtter ellers både lynopladning og trådløs opladning.
Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid
Galaxy Note 9: Kamera som i S9+
Kameraet i Note 9 er stort set identisk med det, der sidder i Galaxy S9+. Det vil sige dual kamera på 12 megapixel med blænde F/1.5 og F/2.4, OIS, 2 x optisk zoom og video med slow motion i 960 billeder i sekundet. Det er et virkelig godt kamera, der sidder i S9+, men man kunne godt have sat næsen op efter et forbedret kamera i Note 9.
Lidt forbedringer er der da også kommet i softwaren. Der er således forbedret autofokus med 20 scene optimizer – det vil sige 20 type scener, den kan genkende og optimere autofokus ud fra. For eksempel blomster, tekst, sport og så videre.
Der er også tilføjet det, der hedder Flaw Detection. Kameraet giver for eksempel et praj, hvis en person på billedet har lukkede øjne, så kan tage et nyt, eller hvis der er sløring eller overdrevnet meget baggrundslys.
Se også: Mobiltelefoner der tager de bedste billeder
Galaxy Note 9: S-Pen – 30 minutters brug på 40 sekunders opladning
Samsung siger, at S pen er årsagen til at folk køber Note-telefoner og 68 procent af brugerne er loayale over for note-serien på grund af pennen. SÅ den har en vigtig rolle, også for Note 9.
På Note 9 kan man bruge pennen til at styre apps med, for eksempel til at bladre i præsentationer på op til 10 meter fra mobilen eller til at udløse kameraet på mobilen. Samsung lover, at mange apps vil understøtte den slags styring med S- pennen. Man vil i øvrigt også kunne lade pennen op til 30 minutters brug på kun 40 sekunder.
Se også: Sammenlign de bedste smartphones
Galaxy Note 9: Samsung DeX – nu med almindeligt kabel
Samsung DeX kom også på banen ved lanceringen af Note 9. funktionen kan nu bruges med et almindeligt stik og kabel og altså uden brug af den særlige DeX-standerdock som vi kender fra tidligere.
Det almindelige stik understøtter dog kun fuld HD og fem aktive skærmbilleder på samme tid, mens docken understøtter 4K og op til 20 aktive skærmbilleder på samme tid.
Priser på Samsung Galaxy Note 9
Hukommelsesmæssigt kommer Note 9 i to størrelser: 128 GB + 6 GB RAM og 512 GB + 8 GB RAM. Samtidig er der plads til micro SD kort op til 512 GB. Så går man all in på den store model får man et sandt monstrum af en mobil.
Prisen på den store variant er dog også monstrøs med et prisskilt på 9.799 kroner. Den mindre variant koster 7.849 kroner. Det er ikke iPhone X priser, men stadig en høj pris.
Samsung har bekræftet, at Galaxy Note 9 er klar til salg den 24. august og farvene vi får på det danske marked på Note 9 er sort og blå.
Se også: Priser på Samsung Galaxy Note 9
Konklusion
Samsung Galaxy Note 9 tilføjer ikke for alvor en ny decideret killer feature, men det kraftige batteri, den store hukommelse, smartere DeX og ikke mindst den konstante innovation af S-Pennen gør Note 9 rigtig interessant. Designet er godt med gode materialer, skærmen fantastisk, brugerfladen er ekstremt hurtig og kraftfuld og også dual kameraet er godt. Alt i alt får man en fortrinlig pakke med Note 9, er vores første indtryk.
Se også: Test af Samsung Galaxy Note
Mere om sagen
Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. Steen Jørgensen fandt det relevant at følge op på temaet. 6/8/2018 fortsatte vi fortællingen med en artikel med fokus på Dette vil vi kigge på på Samsung Galaxy Note 9 – Nyheden kan læses her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.