Samsung Danmark om Galaxy S7 Active: “Ingen kommentar”
Galaxy S7 Active vurderes at komme på markedet senere i år, formentlig til sommer. Forgængeren S6 Active kom dog aldrig til Danmark og spørgsmålet er så, om Galaxy S7 Active kommer.
Det har vi naturligvis spurgt Samsung Danmark om, men de gør os ikke meget klogere. I en kortfattet mail svarer de, at de desværre ikke på nuværende tidspunkt har nogle informationer, som de kan dele om en eventuel lancering.
De lover dog at holde os opdateret, så frem de får mere at vide.
Se også: Hvor finder jeg den billigste Galaxy S7?
S7 Active – mere robust og hårdfør
Samsung Galaxy S7 Active bliver formentlig en lidt tykkere og tungere udgave af Galaxy S7, men til gengæld vil den være betydeligt mere hårdfør og robust.
Udover at være afvisende over for vand og støv, skulle den også kunne klar salt, fugt, solens stråler og slag og stød. Følger S7 Active også tråden fra S6 Active, så kan vi også forvente et betydeligt kraftigere batteri. Således havde S6 Active et batteri med hele ekstra 950 mAh sammenlignet med den almindelige S6.
Men alt det kan jo være lige meget, hvis det viser sig, at den S7 Active ikke kommer til Danmark.
Det skal samtidig bemærkes, at Samsung endnu ikke har annonceret telefonen officielt, og det kan naturligvis også være derfor, at Samsung Danmark ingen kommentarer har til den og en eventuel lancering i Danmark.
Se også: Anmeldelse af Galaxy S7