Samsung Galaxy Tab 10.1 test
Jeg synes dog, at panoreringen på websiderne flyder trægt, det bliver til en del svingen rundt med tommelfingrene, når man skal scrolle.
Desuden er standardtekststørrelsen lidt for lille, for at det skal være en nydelse at læse uden at zoome. Det virker unødvendigt, en af pointerne med en tablet skal jo være, at man kan surfe uden at skulle zoome eller panorere hele tiden.
Læse e-mail plejer også at blive nævnt blandt de praktiske funktioner. E-mail-programmet er også en nydelse sammenlignet med mobilen, med betydeligt bedre tekststørrelse som standard end webbrowseren, men hvis man er vant til at trække og slippe mail i forskellige mapper, virker programmet unødvendigt omstændeligt.
Havde du tænkt dig at skrive længere tekster, er der office-pakken Polaris i tabben, men her, om ikke før, vil det gå op for dig, at du ikke har en rigtig computer foran dig. Ud over at programpakken er ret begrænset sammenlignet med Microsoft Office, er det en plage at redigere tekst uden mus.
Også et program som Evernote er naturligvis bedre i brug på en computer med fuldt tastatur, men til korte notater eller til gennemlæsning fungerer det nu ganske godt på den store skærm – bedre end på en mobilskærm.