Samsung Galaxy Tab 10.1 test
Sammenligner man Galaxy Tab med andre Android-tablets i samme størrelse, mærker man hurtigt, at den er meget lettere og smidigere.
Kigger man nærmere, mærker man også, at man har hugget en hæl og klippet en tå for at opnå dette.
Den version, der kommer herhjemme, har for eksempel kun 16 GB hukommelse og ingen hukommelseskort-plads. Der mangler også HDMI-udgang til at koble tabben til en tv-skærm. Det er måske Galaxy Tabs største svagheder sammenlignet med konkurrerende Android-tabs.
USB-adapter findes allerede til Samsungs stik, så man for eksempel kan koble en mus og tastatur til. SIM-kort-plads til opkobling med 3G er også med, men til forskel fra tidligere Android-tablets med det almindelige mobilsystem kan man ikke ringe med den, andet end med Skype og andre IP-telefoni-tjenester.
Det er altså de kompromisser, du må acceptere, hvis du vil have den eneste Android-tablet, der på nuværende tidspunkt kan konkurrere med iPad 2 med sit lækre format og store skærm.