Samsung bekræfter præsentation af Galaxy S7

Lancering af Galaxy S7 den 21. februar er nu mere eller mindre bekræftet af Samsung selv, der har delt en ny video på Youtube, hvor de i hvert fald bekræfter, at de lancerer 'The Next Galaxy'.

Næste live event fra Samsung bliver 21. februar. Det står fast, og teknikgiganten vil der vise verden det, en ny video lidt drillende kalder ”the Next Galaxy”.

Vi formoder, at der er tale om Galaxy S7 og S7 Edge. Den helt skarpe seer vil bemærke den lille feature i videoen, hvor den mystiske kube siver lys, der ender med at danne et 7-tal.

Det er velkendt land for Samsung, når deres event løber af stablen. Den falder nemlig datomæssigt lige inden begyndelsen af Mobile World Congress i Barcelona, hvor koreanerne de seneste år har præsenteret deres kommende Galaxy-telefoner.

Lad os se, om Samsung med denne video har stået for startskuddet forud for MWC, så vi fra nu af vil se andre producenter annoncere præsentationer af de enheder, de har med på messen. Det kunne blandt andet være HTC, som vi også forventer at se nyt fra på messen.

Se også: Hvor finder man den billigste Galaxy S6 Edge? Se prisguide

 

Rygter om Galaxy S7

Der findes allerede mange rygter om Samsung Galaxy S7 og vi giver overblikket til de mest troværdige rygter i vores store artikel om rygter om Samsung Galaxy s7.