Samsung og Stanford udvikler 10.000 ppi der kan give fejlfri VR
Hvis man spørger VR-fans om, hvad der kan forbedres, når det gælder VR, så svarer de fleste formentligt den såkaldte ”screen door”-effekt. ”Screen door”-effekten er de mellemrum mellem pixel, som man kan se, hvis skærmen kommer tæt på.
OLED-teknologi med 10.000 ppi
Den effekt og irritationen, den medfører, kan være en saga blot, takket være ny forskning og nye forsøg, som Samsung og Stanford University står bag. De har udviklet OLED-teknologi, der understøtter opløsninger op til 10.000 pixel per tomme.
Det er langt over det, du i dag ser på nogen skærm eller i et moderne VR-headset som Oculus Quest 2.
Se også: Test af smartphones
Sådan fungerer den nye OLED-teknologi
Den nye OLED-teknologi benytter film til at sende hvidt lys ud mellem refleksive lag, en i sølv og en af refleksivt metal med bølger i nano-størrelse. Denne ”optiske metaoverflade” ændrer de refleksive egenskaber og tillader specifikke farver at lyse igennem pixelene.
Designet muliggør meget højere pixeltæthed end du ser med RGB OLED-skærme på telefoner. Samtidig skader det ikke mængden af lys på den måde, man ser med hvide OLED-skærme på visse TV-apparater.
Se også: Telefoner med de bedste skærme
Ideelt til AR og VR
Det er ideelt til både VR og AR og giver et stort set fejlfrit billede, hvor man ikke kan se screen door-effekten eller individuelle pixel. Der kan gå flere år, inden vi får teknologien ud i forbrugerprodukter, for den kommer til at kræve meget mere kraft fra computerdelen af enheden, men OLED-teknologien er ikke længere en hindring.
Samtidig er det mere praktisk, end man tror. Samsung arbejder allerede på en skærm i ”fuld størrelse” og med 10.000 ppi-teknologien, og designet af bølgerne gør det muligt at producere i store mængder. Det er nok mest et spørgsmål hvor og hvornår, denne teknologi dukker op på hylderne, og ikke om.
Se også: Nyheder om ny teknologi