Samsung One UI 3 med Android 11 lanceret

Samsung har nu lanceret One UI 3, der vil være tilgængelig med Android 11. Se stor guide til de nye funktioner og muligheder.

Samsung One UI 3 med Android 11 lanceret

Samsung One UI 3 er lanceret og bliver sendt ud til Samsung-telefoner de kommende måneder. Der bliver tale om fornyet design, forbedrede tilpasningsfunktioner og bedre kontrol over de funktioner, du oftest bruger. Her er nyhederne med One UI 3.

Nyheder i Samsung One UI 3

Nyt design

Designopgraderingerne i One UI 3 betyder mere enkelhed og elegance for brugerne, lover Samsung. I brugergrænsefladen er de funktioner, du bruger mest – såsom startskærmen, låseskærmen, meddelelser og hurtigpanelet – blevet opgraderet visuelt for at hjælpe dig med at se de vigtigste informationer.

Hurtigpanelet er også ændret lidt, så det, man skal trykke på, er skubbet længere ned på skærmen. Det gør det lettere at betjene telefoner med store skærme med én hånd.

samsung one ui 3 en hånd

Der er også kommet nye visuelle effekter som dæmpning og sløring af notifikationer, så man hurtigt kan se de vigtigste notifikationer. Der er også kommet fornyede widgets til, som holder din startskærm organiseret.

Derudover får man blødere bevægelseseffekter og animationer kombineret med haptisk feedback, der skal gøre det lettere at navigere på din telefon.

Se også: Bedste Samsung telefon til prisen

Bedre widgets og tilpasninger

Blandt de fornyede widgets finder vi låseskærm-widgets, der hjælper dig med at kontrollere musik eller at se vigtige informationer såsom kalenderaftaler, uden at skulle låse enheden op. Beskeder og samtaler er lettere at få overblik over, da notifikationer samles i midten af skærmen, så du hurtigt kan læse og svare på beskeder.

For at tilpasse yderligere kan du placere widgets på startskærmen og justere, hvor gennemsigtig den skal være for bedre at matche med din skærmbaggrund. Du kan også ændre designet og farven på Always On Display-uret på låseskærmen.

Derudover kan du endda tilføje videoopkald til skærmen for indgående / udgående opkald for at gøre din opkald mere personlige.

Infinity-fuldskærmstilstand til videoopkald er også layoutet, så man kommer tættere på den person, man taler med. Spørgsmålet er, om det er en fordel…

Bedre kamera

Med One UI 3 får man også et forbedret kamera. AI-teknologien er bedre til at zoome og autofokus og automatisk eksponering hjælper dig med at tage endnu bedre billeder, ifølge Samsung.

Galleriet har også fået lidt AI-forbedringer. Hvis du stryger opad, når du ser på et bestemt billede, vil du straks se relaterede billeder. Du kan også altid gendanne redigerede billeder tilbage til originalen, selv efter at du har gemt dem.

Se også: De bedste kameratelefoner

Lettere at dele indhold med andre

Ved at kunne tilpasse delingsskærmen kan du fastgøre de mest anvendte delingsdestinationer, hvad enten det er en bestemt kontakt, apps til beskeder eller e-mail.

Derudover giver One UI dig mulighed for at administrere forskellige profiler, der kan tilpasses til f.eks. arbejde og privat brug.

Se også: Test af Samsung telefoner

Hjælper med at kortlægge dit mobilforbrug

One UI 3 inkluderer en række nye apps til digital velfærd, der hjælper dig med at identificere og forbedre dine digitale vaner.

Du kan hurtigt se oplysninger om dit forbrug, der viser ugentlige ændringer i skærmtid og få hjælp til at træffe mere informerede beslutninger om, hvordan og hvornår du skal bruge din Galaxy-enhed.

Se også: Priser på Samsung Galaxy telefoner

Hvilke telefoner får One UI 3?

One UI 3 rulles ud til Galaxy S20-enheder i Europa og vil være tilgængelig på flere enheder såsom Galaxy Note 20, Z Fold 2, Z Flip, Note 10, Fold og S10-serien i løbet af de kommende måneder.

Opdateringen vil være tilgængelig for de fleste Galaxy A-enheder i første halvdel af 2021.

Se også: Nyheder om brugerflader