Samsung stopper Android 5.0 på grund af problemer
De sidste par uger har der været en del negativ opmærksomhed omkring den nye Android 5.0 Lollipop-opdatering til Samsungs topmobiler.
Samsung Danmark fortæller i en pressemeddelelse, de er opmærksomme på de problemer, som nogle brugere oplever efter installationen af Android 5.0 Lollipop. Derfor har de stoppet den nuværende firmwareopdatering.
Se også: Sammenlign priser på Samsung Galaxy Note 4.
Arbejder på ny opdatering
Samsung arbejder desuden målrettet på en ny opdatering, der indeholder løsninger på de problemer, der har været rapporteret, blandt andet en ny løsning til lydløs tilstand.
Denne nye opdatering arbejder Samsung på at kunne udgive hurtigst muligt, men de oplyser ikke, hvornår de forventer at have den klar.
Læs også: Guides og test af Samsung mobiler.