Samsung storsatser på forretningsverden

Nu hvor Samsung med “Samsung Business” satser på forretningsverden, er ambitionerne høje.

Samsung storsatser på forretningsverden

”I år 2020 skal mere end halvdelen af Samsungs omsætning komme fra forretningsverden”.

Det siger Annika Roupé, vicedirektør ved Enterprise Business Team hos Samsung, da Mobil møder hende ved et pressemøde på Samsungs kontor i Kista, Sverige.

I dag er Samsung et firma, der hovedsagligt har rettet sig mod forbrugermarkedet. Cirka 77 procent af Samsungs omsætning kom i fjerde kvartal af 2014 fra mobile enheder og hjemmeelektronik. Samtidig kom op mod 60 procent af overskuddet fra et andet område, Device Solutions.

Inden for det område udgjorde halvledere (materialer, der har en elektrisk ledningsevne) cirka 86 procent af overskuddet.

Se prisguide: Find billig Samsung Galaxy S6.

 

Forretningsmarkedet vokser hurtigere

Hvert område voksede i den periode. Samsung spår dog, at forretningsmarkedet, der inkluderer den offentlige sektor, fremover vil vokse hurtigere end forbrugermarkedet. Derfor vælger man nu at satse på forretningsmarkedet med Samsung Business.

Samsung Business er et samlingsnavn for det økosystem af produkter og tjenester, Samsung tilbyder forretningsmarkedet. Blandt produkterne er digitale skilte, Android-drevne printere, sikkerhedsløsningen Knox og selvfølgelig telefoner og tablets.

Løsningerne retter sig nærmere mod firmaer inden for detailhandlen, hotelverden, uddannelses-, pleje-, transport-, og finanssektoren.

”Væksten på forbrugermarkedet kommer ikke til at ske i samme takt fremover. Samsung Business betyder ikke kun produkter, men også, at vi blandt andet er mere aktive og taler mere med erhvervskunder, og at vi udvider de samarbejder, vi har med for eksempel leverandører af MDM-løsninger (Mobile Device Management)”, siger Annika Roupé til Mobil.

Samsung vil samtidig fortsætte med at samarbejde med partnere inden for distribution, understreger Roupé

 

Knox vigtig del for Samsung på business

Sikkerhedsapplikationen Knox, der meget forenklet giver Samsung-brugere mulighed for at separere privatdata fra erhvervsdata, er også en vigtig del af Samsungs indtog på forretningsmarkedet.

”Knox får meget opmærksomhed, og vi har et antal kunder i Norden”, siger Annika Roupé.

Et præcist tal på udbredelsen af Knox får vi ikke, men det drejer sig om ”ikke mindre end tusindvis af brugere i Norden”, ifølge Roupé. At den finske telemyndighed Ficora har certificeret Knox, kan desuden skynde på udbredelsen.

Samsung har også den senere tid gennemført en række tiltag for at styrke deres position på forretningsmarkedet. Især da Samsung købte Loopay til digitale betalinger, samt Smartthings inden for Internet of Things, IOT. Det er ikke helt usandsynligt, at der er flere opkøb på vej.