Samsung tilbage på laptop-markedet i Danmark med Galaxy Book S
Samsung er tilbage på det nordiske PC-marked med den helt nye Galaxy Book S, der er en tynd laptop med 4G og meget lang batteritid.
Galaxy Book S er utrolig let
Galaxy Book S har en vægt på 0,96 kilo og er dermed blandt de allerletteste laptops på markedet. Skærmen på 13,3 tommer på Galaxy Book S lyser ved første berøring, hvilket gør den tilgængelig med det samme. Skærmen er i øvrigt af typen touch, så man kan scrolle og zoome ind og ud med fingrene direkte på skærmen.
Galaxy Book S bruger USB-C, der betyder, at den kan oplades med den samme oplader som man bruger til mobiltelefoner og derved gør det lettere altid at have mulighed for at oplade.
Galaxy Book S har også 256 GB intern lagerplads og plads til 1 TB hukommelseskort,
Batteritid på 23 timer
Galaxy Book S har Snapdragon 8cx fra Qualcomm – den oplyses at være verdens første 7-nanometerprocessor med PC-software. Den er desuden designet til, at enheden ikke behøver nogen ventilator, uanset hvor hårdt den arbejder.
Snapdragon 8cx-chippen giver også mulighed for Always On og Always Connected, hvilket gør det nemt at arbejde, multitaske og spille, uanset hvor du er.
Galaxy Book S giver dig mulighed for at afspille video i op til 23 timer på én opladning. For at sikre, at din enhed ikke løber tør for batteri, tilpasser Galaxy Book S sig til det du gør, for at spare på batteriet
Samarbejde med Microsoft og Windows
Takket være Windows 10 og Microsofts Your Phone-app skabes der en kobling mellem Galaxy Book S og Galaxy Note10, så du nemt kan se dine seneste billeder, apps, notifikationer og svare på beskeder og opkald, uanset hvilken enhed du bruger.
Galaxy Book har også cloud-opbevaring gennem Microsoft OneDrive, der giver adgang til dine filer på alle dine enheder. Takket være Windows Hello kan man også logge på enheden med fingeraftryk, hvilket gør det ekstra let at låse den den nye laptop op.
Galaxy Book S kan blive solgt gennem teleselskaber
Med 4G, som nås via et fysisk SIM-kort eller E-SIM, tilføjes forbindelse til skyen og giver hurtig adgang til applikationer og indhold uden behov for WiFi. Med E-sim understøttelse kan noget tyde på, at Galaxy Book S vil blive solgt gennem de danske teleselskaber. Samsung har desuden været væk fra laptop-markedet i nogle år i Danmark og et samarbejde om salg via teleselskaberne kunne være en oplagt mulighed for at vende tilbage på det danske laptop-marked.
Samsung har oplyst, at 3, YouSee og Telenor vil begynde at understøtte Samsungs produkter med E-sim i løbet af 2019.
Tilgængelighed
Galaxy Book S vil være tilgængelig i Danmark i løbet af 4. kvartal 2019 i farven Mercury Grey – det er formentlig det andre vil kalde for metalgrå.. Den foreløbige anbefalede pris er 8.599 kroner..