Samsungs officielle hjemmeside lækkede Galaxy Fold 2

Samsung Africa har lækket informationer om den kommende Galaxy Fold 2, der får klapformat som Motorola Razr og formentlig bliver den billigere end den første Fold.

Samsungs officielle hjemmeside lækkede Galaxy Fold 2

Der er blevet talt i krogene om, at Samsung er i gang med udviklingen af deres næste klaptelefon i et design, der minder om Motorolas Razr 2019, altså mere som vi kender dem fra før i tiden. Det siges, at telefonen går under kodenavnet Bloom og bærer modelnummeret SM-F700F.

 

Samsung Galaxy Fold 2 spottet på Samsungs hjemmeside

De seneste rygter påstår, at den skal ud på markedet kort efter lanceringen af Galaxy S11, og forleden dukkede der spor op efter den på Samsung Africas officielle hjemmeside. Det var Galaxy Club, der opdagede, at der lå en supportside for Galaxy Fold 2 på selskabets hjemmeside.

Som nævnt vidste vi allerede, at den designmæssigt ville minde om Motorola Razr 2019, men en supportside kan altid give endnu flere indikationer om telefonens detaljer.

På supportsiden kan man se ikoner med detaljer om telefonens garanti, face to face support samt nyheder, advarsler og kontaktnumre i forskellige lande, hvis man har brug for hjælp med det samme. Der er ikke så meget information på siden endnu, hvilket giver en indikation af, at den er ny. Det kan meget vel være, at Samsung fylder mere indhold på efterhånden.

Se også: Find priser på Samsung Galaxy Note

 

 

Galaxy Fold 2 kan få et andet navn

Populært kaldes telefonen indtil videre Galaxy Fold 2, men det er absolut muligt, at den får et helt andet navn. Det skriver BGR, der også mener, at produktnummeret angiver, at telefonen kommer til at være en del af en helt anden produktserie end Galaxy Fold.

Vi ved endnu ikke meget om telefonen, andet end kodenavnet Bloom, at den skal have 256 GB intern hukommelse og et helt nyt design, i hvert fald ifølge rygterne. At supportsiden allerede ligger oppe, kan være en fejl fra Samsungs side, men det kan også betyde, at Samsung har tænkt sig at lancere telefonen tidligere, end vi oprindeligt troede.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy Fold

 

Kan komme lige efter Galaxy S11

Er planen en lancering af Galaxy Fold 2 på omtrent samme tidspunkt som Galaxy S11, giver det mening, at Samsung allerede er i gang med forberedelserne.

At supportsiden dukkede op på netop Samsung Africas hjemmeside har sat gang i spekulationer om, at den først lanceres på det afrikanske kontinent, men det vil trods alt være et lidt spøjst træk med mindre der bliver tale om en forholdvis billig mobil.

Se også: Nyheder om Samsung

kilde