Samsungs SmartThings Find finder offline Galaxy-enheder

SmartThings Find kan bruges til at finde telefon, tablet, smartwatch eller trådløse høretelefoner - også i offline-tilstand.

Ved Samsungs Unpacked event tilbage i august viste sydkoreanerne en ny tjeneste frem, nemlig SmartThings Find. Tjenesten er nu lanceret, og kommer til at ligge i SmartThings-appen, hvor den skal hjælpe brugerne med at finde deres opkoblede Galaxy-enheder.

SmartThings Find kan finde offline-telefoner

SmartThings Find benytter Bluetooth Low Energy og ultra-bredbånd til at finde de Galaxy-enheder, du har forlagt. Det kan altså både være din telefon, tablet, smartwatch eller trådløse earbuds.

Det er også muligt at bruge tjenester, når Galaxy-enhederne ikke er forbundet til nettet. Det bliver muligt, så man som Galaxy-bruger kan vælge at bruge sin Galaxy-telefon eller tablet til at hjælpe andre Galaxy-ejere med at finde deres enheder.

Samsung siger, at enheder, der har været offline i 30 minutter, udsender et Bluetooth Low Energy-signal, der kan opfanges af andre Galaxy-enheder i nærheden.

Se også: Anmeldelse af Samsung telefoner

Krypteret information

Så snart du melder din Galaxy-enhed som forsvunden i SmartThings-appen, vil Galaxy-ejere i nærheden kunne give besked til Samsungs server om, hvor enheden befinder sig. Derefter får du besked. Ifølge Samsung er al brugerdata i SmartThings Find krypteret for at sikre, at enhedens placering ikke bliver vist for andre end ejeren.

For hurtigt at finde din forsvundne enhed kan tjenesten give dig et kort med instruktioner, så det er let finde vej til enheden. Når du er ved at nærme dig den, kan du vælge ”ring” eller bruge en AR-baseret Search Nearby-funktion.

Se også: Bedste tilbud på Samsung Galaxy S20 FE

SmartThings Find begynder at rulle ud

Tjenesten er ved at rulle ud til Galaxy-telefoner og tablets med Android 8 eller nyere som en del af en ny software-opdatering til SmartThings-appen.

Når opdateringen er installeret, får du adgang til funktionen ved at trykke på banneret i bunden af hjemskærmen i appen.

Se også: Nyheder om Samsung

Temaets videre forløb

Historien lå ikke død så alt for længe. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 16/9/2020 tunede vi igen ind på emnet med en artikel omkring emnet De bedste streamingtjenester til gamingKlik her og læs videre.. Og sidste punktum er endnu ikke sat. Klik her for at se de sidste nyheder..