Test: Hvor hurtig oplader Samsung Galaxy A8

Test: Hvor hurtig kan man lade Samsung Galaxy A8 op med batteri på 3.000 mAh? Se vores batteritest af Galaxy A8.

Test: Hvor hurtig oplader Samsung Galaxy A8

Samsung Galaxy A8 (2018) har et batteri på 3.000 mAh og understøtter lynopladning. Se her, hvor hurtig man kan lade Galaxy A8 op.

Stort set alle nye high end telefoner kommer med lynopladning og også flere mid end telefoner understøtter teknikken. Der er dog ret stor forskel på,hvor hurtigt de enkelte telefoner kan lades op, selvom de har oplader med samme output. Galaxy A8 (2018) understøtter lynopladning og har batteri på 3.000 mAh, men spørgsmålet er så, om den kan lade lige så hurtigt op som for eksempel den dyrere Galaxy S8, der også har batteri på 3.000 mAh.

Se vores test af lyndopladning af Galaxy A8 herunder.

Se også: Den billigste Samsung Galaxy A8

 

Samsung Galaxy A8 (2018) – batteri på 3.000 mAh

10 minutter: 12 procent
15 minutter: 18 procent
30 minutter: 36 procent
60 minutter: 73 procent
1 time 38 minutter: Fuldt ladet op – 100 procent

Telefonen blev ladet op med den medfølgende oplader og wifi var slået fra under opladningen.

 

En solid midterplacering

Med 1 time og 38 minutter om en fuld opladning placerer Galaxy A8 sig solidt midt i feltet. Galaxy S8 er stadig hurtigst med 1 time og 17 minutter på en fuld opladning fra 0-100 procent. OnePlus 5 har batteri på 3.300 mAh, så set i forhold til kapacitet, er OnePlus 5 faktisk hurtigst til at lade op, da den bruger 1 time og 18 minutter på at lade op fra 0-100 procent.

Du kan se guide til telefoner med hurtig opladning.

Husk, at har du en mobil med lynopladning, så er det vigtigt, at man bruger den oplader, der følger med telefonen. Selvom man bruger en oplader, der kan bruges til at lynoplade en anden telefon, er det ikke sikkert, at den virker med din. Vi testede opladeren til Galaxy Note8 på Galaxy A8 og her virkede lynopladningen ikke – den ladede kun op med almindelig tempo og var næsten 3 timer om at lade op fra 0-100 procent.

Se også: Anmeldelse af Samsung Galaxy A8