Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A71 – et sikkert valg
Samsung Galaxy A71 leverer grundlæggende på et rigtig fint niveau set i forhold til prisen og på nogle af de vigtigste funktioner som batteritid, skærm, kamera og antennekvalitet klarer den sig godt. Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A71.
Bedømmelse af Samsung Galaxy A71
Design & Materiale: 6/10
Brugervenlighed: 6/10
Skærm: 8/10
Kamera: 7/10
Hastighed i brugerflade: 7/10
Datahastighed: 6/10
Spiloplevelse: 8/10
Antennekvalitet: 7/10
Samtalekvalitet: 7/10
Samlet karakter: 70/100
Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A71
Herunder kan du læse vores store test og anmeldelse af Samsung Galxy A71, men først skal vi se nogle billeder af mobilen.
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Design
Der er ikke de store dikkedarer ved designet på Galaxy A71 – den ligner en smartphone som de fleste ser ud i dag. Dog skiller den sig farvemæssigt lidt ud i den version, vi har fået til test og så har den noget mønster på bagsiden, der virker som et forsøg på at appellere til de unge.
Den er ikke vandtæt – i hvert fald ikke i henhold til en officiel IP-klassificering og den har kun Gorilla Glass 3, der efterhånden har en del år på bagen – det er altså ikke den mest robuste skærm, vi har med at gøre.
Bagsiden er i plastik og det samme er rammen rundt om skærmen og den er lidt glat at holde i hånden. Jeg vil anbefale et cover for at få et bedre greb og til at beskytte telefonen.
Se også: Mobiltelefoner med godt design
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Brugervenlighed
Jeg er stadig ikke helt overbevist omkring herlighederne ved One UI 2, Samsung egen brugerflade, der er trukket hen over Android – i hvert fald ikke på telefoner med så store skærme som på A71 med 6,7 tommer skærm. Den er altså ikke let at betjene med én hånd.
Generelt er jeg dog godt tilfreds med brugervenligheden på telefonen. Brugerfladen er tilpas hurtig med god respons og det er let at finde rundt i telefonen og ikke mindst bruge den. Som altid må jeg anbefale at slå Animationer fra inde i indstillinger, da det giver et hurtig flow i mobilen.
Et plus for 3,5 mm jackstik, plads til hukommelseskort og FM-radio. Både fingeraftrykscanneren, der ligger nede under skærmen og ansigtsscanneren fungerer godt og hurtigt til at låse telefonen op med.
Se også: Mobiltelefoner der er lette at betjene
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Batterilevetid
Det er et meget fornuftigt batteri, der sidder i Galaxy A71, når vi kigger på kapacitet. 4.500 mAh er vi på. Samsung var faktisk ret længe om at levere kraftfulde batterier i sine mobiltelefoner, men det er de kommet rigtig godt efter og 4.500 mAh er rigtig fint.
Der er en 25W oplader med i æsken og den kan lade ret hurtigt op – 50 procent opladning på cirka 35 minutter og en fuld opladning tager omkring 1 time og 20 minutter.
Se også: Mobiltelefoner med lang batterilevetid
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Skærm
Skærmen er 6,7 tommer stor, så der er faktisk tale om en stor skærm. Opløsningen er 2.400 x 1.080 pixel med 20:9 ratio. Selv om skærmen er stor så er opløsningen i orden – skærmen er skarp og reagerer godt på tryk.
Der er tale om en Super AMOLED skærm.
Se også: Mobiltelefoner med gode skærme
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Kamera
Samsung holder ikke igen med antallet af kameraer på Galaxy A71 – hele fire er den udstyret med: 64+ 12 + 5 +5 megapixel fordelt på de sædvanlige funktioner til ultra vidvinkel, makro og dybdeeffekt og på fronten sidder der et selfie-kamera på 32 megapixel.
Blændetallet er ned til F/1.8, hvilket efterhånden er hvad man kan forvente på en mobil i dag. Den har fasedetektion autofokus, men desværre hverken optisk eller elektronisk billedstablisering.
Video kan optages i fuld HD og den kan optage super slowmotion video med 1080 pixel.
Kameratest af Galaxy A71: Landskabsbillede.
Galaxy A71 tager rigtig fine udendørs billeder med flotte farve, gode kontraster og fin skarphed. Kameraet har også ultra vidvinkel-kamera til at få mere med på billedet. Det klarer den udmærket, men har tendens til at forvrænge linjer på bygninger, træer og lignende, hvis de kommer for tæt på kameraet.
Der er ikke optisk eller hybrid zoom til at udnytte de mange megapixel, så når man zoomer maksimalt ind, bliver billedkvaliteten dårlig. Fraværet på optisk billedstabilisering gør også, at billedet let bliver uskarpt, når man zoomer meget.
Kameratest af Galaxy A71: Makrobillede taget ved almindeligt dagslys.
Kameratest af Galaxy A71: Taget i mørkt rum med fotolys.
Kameratest af Galaxy A71: Taget i mørkt rum uden fotolys.
Galaxy A71 klarer sig ret dårligt i mørke uden brug af fotolys. Billedet er meget mørkt og det er meget svært at se objektet. Til sammenligning klarer OnePlus 7T sig betydeligt bedre – den koster dog også cirka 1.000 kroner mere.
Til gengæld leverer Galaxy A71 et bedre resultat, når man tager natfunktionen i brug. Billedkvaliteten er naturligvis ikke optimal, men der er et mere naturligt udtryk på billedet taget med A71 med natfunktion.
Kameratest af Galaxy A71: Portrætbillede.
Kameratest af Galaxy A71: Selfie.
Se også: Mobiltelefoner med godt kamera
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Hastighed i brugerflade
Kombinationen af Android 10, 6 / 8 GB RAM og Snapdragon 730 giver en stabil og hurtig brugerflade. Telefonen er hurtigere og mere stabil end for eksempel Galaxy A51, der har svagere specifikationer.
Apps åbnes hurtigt, spil håndteres fint, kameraet er hurtigt om at åbne og den er bedre til at håndtere skift mellem apps – også de tungere apps og spil.
Se også: Mobiltelefoner med høj hastighed i brugerfladen
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Datahastighed
Galaxy A71 er ikke fremtidssikret, hvis man er planer om at hoppe med på 5G-vognen senere på året eller på et senere tidspunkt – den har ikke 5G. Dog har den 4G med 1 Gbit/s og den kan bruges på de fleste 4G-net i verden.
Med 1 Gbit/s til 4G får man en mobil, der er hurtig på nettet og som man sagtens kan bruge som hotspot til andre enheder.
Se også: Telefoner med hurtig 4G
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Spil
Som gaming-mobil er Galaxy A71 faktisk ganske glimrende takket være sin store skærm, god batteritid og ganske kraftfulde processor og mange RAM.
Den har dog kun 60 Hz skærmopdatering og derfor står billedet ikke så skarpt som på andre telefoner med 90 og 120 Hz skærmopdatering. Billedkvaliteten er dog ganske fin alligevel og jeg har da hygget mig ganske godt med Call of Duty, som trods alt er et af de mere krævende spil.
Se også: Bedste telefon til spil
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Antennekvalitet
Samsung har ry for at lave telefoner med god antennekvalitet og Galaxy S71 har da også fornuftig antennekvalitet uden dog at sætte nye grænser. Sar-værdien er på 0,51 W/kg og indikerer en fornuftig antennekvalitet.
Se også: Telefoner med bedste antennekvalitet
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Samtalekvalitet
Galaxy A71 har fin lyd til samtaler takket været en kombination af fornuftig antennekvalitet og en række fine indstillinger til at forbedre lydkvaliteten i telefonen.
Lyden er fin hos både mig og den, jeg taler med.
Se også: Telefon med bedste lyd til tale
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Pris
Samsung Galaxy A71 har en vejledende pris på 3.699 kroner, men kan købes fra cirka 3.100 kroner.
Test og anmeldelse af Galaxy A71: Konklusion
Hvor jeg synes, at Samsung Galaxy A51 skuffede lidt på ydeevnen. Her kommer Galaxy A71 langt mere sikkert og solidt i land og klarer fint at skifte mellem tunge apps ud at hakke og sprutte.
Skærmen er vigtig på en mobil i dag og A71 leverer fint på størrelsen og kvalitet og også batteritiden er jeg vældig godt tilfreds med. Kameraet er slet ikke på niveau med de bedste kameratelefoner, men til prisen er jeg mere end tilfreds.
Antennekvaliteten lander få en karakter i den bedre ende af skalaen og det smitter også godt af på ydeevne og batteritid, der ikke bliver synderligt tynget af dårlig antennekvalitet.
For
- Stor skærm
- Fin batteritid
- Hurtig brugerflade
Imod
- Kameraet i mørke
- One UI fungerer ikke optimalt på rigtig store skærme
- Mange præistallerede apps
Specifikationer og funktioner Samsung Galaxy A71
- Mål: 163,6 x 76 x 7,7 mm
- Vægt: 179 gram
- Styresystem: Android 10 og One UI 2
- Skærm: 6,7 tommer, super amoled, 2.400 x 1080 pixel
- Processor: Snapdragon 730
- RAM: 6 / 8 GB
- Hukommelse: 128 GB + plads til hukommelseskort op til 1 TB
- Kamera: 64 + 12 + 5 + 5 megapixel med blænde F/1.8, F/2.2, F/2.4 og F/2.2, fasedetektion autofokus
- Batteri: 4.500 mAh med 25W hurtig opladning
- Sar-værdi: 0,51 W/kg
- Datahastighed: 4G med 1.000 Mbit/s (cat 12)
- Opkobling: Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac, 3,5 mm jackstik, USB Type-C
- Bluetooth: Version 5.0
- NFC: Ja
- FM-radio: Ja
Se også: Test af Samsung mobiler
Find test & anmeldelse af Samsung Galaxy S22 på Mobilpriser.dk
Redaktionen har mere til historien
Historien tog relativt hurtigt en ny drejning. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 18/12/2019 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med nyheden iPhone 11 Pro ryger ud i første runde i blindtest af kameraer – Følg den videre udvikling her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..