Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A80

Test af Samsung Galaxy A80: Er du ude efter en mobil med stor skærm uden notch samt fint kamera og høj antennekvalitet, så er Galaxy A80 en mobil, du skal tjekke ud.

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A80

Samsung Galaxy A80 er en af de dyrere drenge i den nye A-serie, som Samsung kom med tidligere i år – til gengæld får man også en interessant, dog noget stor telefon for pengene. Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A80.

Bedømmelse af Samsung Galaxy A80

Design & Materiale: 7/10
Brugervenlighed: 6/10
Batterilevetid: 9/10
Skærm: 9/10
Kamera: 8/10
Hastighed i brugerflade: 8/10
Datahastighed: 6/10
Spiloplevelse: 10/10
Antennekvalitet: 10/10
Samtalekvalitet: 9/10

Samlet karakter: 82/100

 

Test og anmeldelse af Samsung Galaxy A80

Herunder kan du læse vores store test og anmeldelse af Samsung Galxy A80, men først skal vi se nogle billeder af mobilen.

samsung galaxy a80 test pris 4 samsung galaxy a80 test samsung galaxy a80 test 3

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Design

Galaxy A80 er en stor mobil med skærm på 6,7 tommer. Og den er tung – den vejer 220 gram. Det gør den betydeligt tungere end de fleste andre telefoner. Den betydelige vægt kan næsten kun skyldes én ting, nemlig det særligt roterbare kamera, der er i telefonen – den mekaniske og teknik vejer formentlig lidt ekstra.

Telefonen er ellers velbygget med glas på begge sider. Dog kun Gorilla Glass 3 på fronten, men med Gorilla Glass 6 på bagsiden. Desværre er den ikke IP-klassificeret – den er altså ikke officielt vandtæt og støvtæt.

Der er heller ikke indgang til 3,5 mm jackstik og der er heller ikke fundet plads til hukommelseskort.

Se også: Mobiltelefoner med godt design

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Brugervenlighed

Med sit format og sin størrelse er Galaxy A80 ikke optimal for dem, der vi have en mobil, der let kan betjenes med én hånd. Den kører godt nok med One UI, der gør noget af softwaren og brugeroplevelsen lettere med énhåndsbetjening, men let er det ikke. Man kan vælge at bruge énhåndsindstillingen, hvor skærmen presses ned mod et hjørne og på den måde give en mindre overflade med selve brugerfladen på – det fungerer i teorien, men ikke så godt i praksis.

Der er heller ikke indgang til jackstik, men der følger dog et headset med med USB-C stik.

Der er dog mange andre muligheder for at indstille telefonen stort set som man vil, når det gælder skærm, brugerflade, batterioptimering og så videre.

Se også: Mobiltelefoner der er lette at betjene

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Batterilevetid

Batteriet er derimod et punkt, der på papiret vækker lidt bekymring. Med skærm på 6,7 tommer er 3.700 mAh i underkanten. Umidddelbart får vi lige til en dags brug af telefonen, men der er mange andre telefoner med betydeligt bedre batterilevetid.

Der følger en 25W oplader med i æsken og den kan lade batteriet rigtig hurtigt op, særligt i løbet af de første 30 minutter sker der ting og sager – den taber dog lidt kadencen, når vi runder 60 procent og særligt efter 90 procent. Herunder kan du se, hvor hurtigt Galaxy A80 kan lade op fra 0-100 procent

  • 5 min – 13 %
  • 10 min – 25 %
  • 15 min – 33 %
  • 30 min – 60 %
  • 60 min – 90 %
  • Fuldt opladet: 1 time og 29 minutter

Se også: Mobiltelefoner med lang batteritid

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Skærm

Skærmen er på 6,7 tommer med fuld HD+ opløsning og typen Super AMOLED. Skærmen fylder over 85 procent af fronten, hvilket er en anelse mere end på iPhone Xs Max for eksempel, men lidt mindre end på Huawei P30 Pro. Skærmformatet er 20:9, altså lige en tand mere aflangt end normalt.

Der er ingen notch eller hak øverst på skærmen, hvilket er skønt – det kan vi takke det roterende kamera for. Skærmen har rigtig gode farver og kontraster og kombineret med den store skærm får man en virkelig god skærmoplevelse med A80.

Lysstyrken kan komme på 607 nits, hvilket er rigeligt til at se på skærmen i direkte sollys – lysstyrken i telefonen er med andre ord rigtig god.

Se også: Mobiltelefoner med gode skærm

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Kamera

Kameraet er hovednummeret på Galaxy A80. Der er tale om et triple kamera med 48 + 8 megapixel samt et time of flight kamera til billeder med bokeh-effekt. Der er blænde F/2.0 fasedetektionauto-fokus, HDR og andre lignende ting. Det er der ikke så meget usædvanligt ved. Derimod er det roterende kamera mere opsigtsvækkende.

Det skydes nemlig op og roterer, når man skal tage selfies eller låse op med ansigtsgenkendelse. Teknikken fungerer faktisk rigtig fint og hurtigt og billedkvaliteten er rigtig god.

 

Herunder kan du se en række billeder taget med Samsung Galaxy A80.

Kameratest af Galaxy A80: Landskabsbillede.

test kamera samsung galaxy a80 landskab

Landskabsbilleder udenfor klarer den fint med gode farver og kontraster og skarpheden er rigtig god.

Billedet herunder er taget med ultravidvinkel – grundlæggende et rigtig godt vidvinkel billede, når vi taler skarphed og farver, men man kan se at muren til venstre buer ret meget, når man bruger funktionen. Det er dog et af de bedste resultater på en mobil fra Samsungs nye A-serie.

test kamera samsung galaxy a80 ultra vidvinkel

 

Kameratest af Galaxy A80: Makrobillede taget indendørs ved almindeligt dagslys.

test kamera samsung galaxy a80 makro

Makrobilleder med sløring af baggrunden klarer den fint – god skarphed i forgrunden med fine farver og en dejlig blød og sløret baggrund.

 

Kameratest af Galaxy A80: Taget i mørkt rum med fotolys.

test kamera samsung galaxy a80 mørke med fotolys

I mørke med brug af telefonens indbyggede fotolys får jeg ikke de bedste billeder. Farverne bliver lidt forvrænget og billedet bliver lidt snusket.

 

Kameratest af Galaxy A80: Taget i mørkt rum uden fotolys.

test kamera samsung galaxy a80 mørke uden fotolys

I mørke uden brug af fotolys klarer Galaxy A80 sig faktisk forbløffende godt. Rummet, billedet herover er taget i er mørkt, men alligevel får jeg gode farver, fin skarphed og gode detaljer.

Der er også en Nat-funktion til billeder i mørke – jeg er dog ikke så vild med resultatet med den funktion, da der sker en lidt for underlig “oplysning” af billedet, farverne er ikke helt spot on og det samme kan siges om skarpheden.

test kamera samsung galaxy a80 mørke nat

 

Kameratest af Galaxy A80: Portrætbillede.

test kamera samsung galaxy a80 portræt

Jeg er meget tilfreds med billedkvaliteten på portrætbilleder. Sløringen er fin og kan justeres efterfølgende og farverne er gode og naturtro.

 

Kameratest af Galaxy A80: Selfie.

test kamera samsung galaxy a80 selfie

Samsung Galaxy A80 har pop up selfie-kamera, der grundlæggende bruger samme kamera som det på fronten. Baggrundssløringen er rigtig god og ansigtet står fint frem og der er ingen mærkelige sløringsproblemer på billedet. Dog er farven på trøjen lidt for meget til den lys side.

Se også: Mobiltelefoner med godt kamera

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Hastighed i brugerflade

Snapdragon 730 er en pænt kraftfuld processor og kombineret med 8 GB RAM får man en rigtig hurtig mobil, når vi taler brugerflade. Intet hakker og sprutter selvom jeg har flere tunge spil og apps kørende på samme tid.

Som sædvanlig et tip vedrørende animationer i brugerfladen – aktivér Reducer Animationer – så får du en mobil med hurtigere brugerflade.

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Datahastighed

Med 4G cat 11 får man en mobil med 600 Mbit/s download-hastighed og 50 Mbit/s upload. Det er langt fra de allerhurtigste mobiler, når vi taler 4G, men det er rigeligt for stort set alle, selvom man bruger mobilen som wifi hotspot.

Se også: Telefoner med hurtig 4G

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Spil

Okay, Galaxy A80 er en fremragende gamermobil. Stor skærm på 6,7 tommer, fuld HD, Super AMOLED, i orden kraftfuld processor og 8 GB RAM samt fin batteritid. A80 er en fornøjelse at spille spil på, særligt de mere hektiske skydespil og racerspil.

Lyden er også i orden og højtaleren sidder fint placeret.

Se også: Bedste mobil til gaming

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Antennekvalitet

Sædvanen tro for Samsung har også Galaxy A80 rigtig god antennekvalitet med sar værdi på 0,22 W/kg. Det giver en enormt god antennekvalitet og lyden er generelt rigtig god i begge ender. Steder, hvor langt de fleste andre telefoner må give op, holder A80 fint forbindelsen.

Se også: Telefoner med bedste antennekvalitet

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Samtalekvalitet

Med god rigtig antennekvalitet er samtalekvaliteten også god. Den understøtter wifi opkald, hvilket kan være smart på steder, hvor dækningen kan være dårlig, for eksempel i lejligheder omgivet af beton eller med særligt isolerende vinduer, steder hvor selv mobilen med den bedste antenne kan blive tvunget til at give op.

Det kræver dog, at ens teleselskab sælger A80 for at få glæde af wifi opkald på mobilen.

Se også: Bedste telefoner til tale

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Pris

Samsung Galaxy A80 har en vejledende pris på 5.199 kroner.

 

Test og anmeldelse af Galaxy A80: Konklusion

Samsung Galaxy A80 er ikke en mobil for gud og hver mand. Den er stor og tung og ikke så brugervenlig og prisen er også i den højere ende trods alt. Men er man til mobiltelefoner med store skærme, så er den et fint bud på en mobil, man skal tjekke ud, særligt hvis også antennekvalitet betyder meget for en.

 

Specifikationer og funktioner Samsung Galaxy A80

  • Mål: 165,2 x 76,5 x 9,3 mm
  • Vægt: 220 gram
  • System: Android 9.0 + One UI
  • Skærm: 6,7 tommer, 2.400 x 1.080 pixel, 19:9 format, Super AMOLED
  • Processor: Snapdragon 730, otte kerner
  • RAM: 8 GB
  • Indbygget hukommelse: 128 GB, ikke plads til hukommelseskort
  • Batteri: 3.700 mAh + lynopladning
  • Datahastighed: Ikke oplyst
  • Kamera: 48 + 8 megapixel + ToF, fotolys, blænde f/2.0, fasedetektion autofokus
  • Frontkamera: Samme som hovedkamera takket være roterende kamera
  • Video: 4K,
  • Tilslutninger: USB Type-C, Bluetooth 5.0, Wi-Fi 802.11 a/b/g/n
  • GPS: Ja
  • FM-radio: Nej
  • NFC: Ja
  • Sar-værdi: 0,22 w/kg

Se også: Test af Samsung mobiler

 

Det sidste nye

Vi følger op med den seneste udvikling om emnet. Steen Jørgensen valgte at gå videre med sagen. d. 17/7/2019 fulgte vi artiklen op med en ny vinkel på temaet Første indtryk og test af Samsung Galaxy A80 – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..