Adidas dropper produktion af egne wearables

Adidas går nu helt væk fra selv at udvikle og producere wearables - fremover satser de 100 procent på digitale løsninger.

Adidas dropper produktion af egne wearables

Det er ikke let at slå igennem for alvor på wearables-markedet og det har blandt andet Adidas nu taget konsekvensen af. De lukker deres afdeling for digital sport og ændrer også på planerne på deres andre digitale områder. Kort sagt betyder det, at Adidas ikke længere vil udvikle wearable-hardware som fitness trackere, men at de vil fortsætte med at udvikle digitale oplevelser.

 

Adidas vil gøre digital profil skarpere 

I en pressemeddelelse fra selskabet hedder det, at de for at få kunderne over på deres side, ændrer i deres digitale fokus for at gøre profilen for digitale oplevelser skarpere.

Den selvstændige afdeling for digital sport bliver altså nedlagt og app-økosystemet konsolideres. Derefter kommer fokus til at være på Runtastic og Adidas-appen, software i stedet for hardware, og en mere integreret digital profil, så at sige.

Se også: Priser på fitness trackere

Droppede planer om smartwatch for et år siden

Det kommer ikke som lyn fra en klar himmel, at Adidas tager denne beslutning. For omkring et år siden kom det frem, at selskabet havde droppet planerne om et eget sportsur. Siden er det samme sket for flere andre digitale sportsprodukter, der var planer om.

Der er altså ikke længere nogen grund til at gå og håbe på Adidas-hardware. I stedet må man lægge deres software ind i produkter fra andre producenter.

Se også: Anmeldelse af de bedste fitness trackere