Apple forsker i True Wireless Charging-teknologi
I dag følger der altid en eller anden form for base med, når man taler om trådløs opladning. Det kan være en magnetisk puck som Apples MagSafe eller en trådløs opladningsmåtte eller lignende. Der er dog ingen af de løsninger, der er helt trådløse, da de altid skal have en form for kabelforbindelse for at fungere. Men tilsyneladende har Apple ambitioner om at ændre på det.
Apple arbejder på ægte trådløs opladning
Ifølge Bloomberg forsker Apple i true wireless charging-teknologi, hvor det skal blive muligt at lade sin enhed op helt uden nogen form for kabler eller måtter, men på kort afstand.
Teknologien er ikke så science fiction, som den lyder, for vi har faktisk set demonstrationer af det tidligere.
Selskaber som Motorola, Xiaomi og Oppo har fremvist fungerende koncepter, hvor enheder bliver ladet uden nogen form for trådløs opladningsmåtte. Måske husker man også, at der for år tilbage var rygter om, at Apple arbejdede på en sådan teknologi. Dengang blev det ikke til noget konkret, men det gør, at vi ikke er helt så overraskede over at høre den slags rygter igen.
Se også: Find trådløst tilbehør
Problemer med AirPower
Apple har forsøgt sig med at revolutionere den trådløse opladningsteknologi med AirPower, men på grund af en række tekniske problemer endte selskabet med at droppe det projekt.
Bloomberg nævner ikke noget om, hvornår Apples helt nye trådløse teknologi kan komme ud på markedet, så det er nok ikke noget, vi skal forvente er lige rundt om hjørnet.
Se også: Nyheder om trådløs opladning