Apple kan være på vej med ny hardware i sundhedskategorien
På nuværende tidspunkt er Apple Watch stort set det eneste produkt, Apple har i kategorien for sundhedshardware. Men det kan der blive ændret på. I hvert fald hvis man skal gå efter en jobannonce, der for nylig dukkede op på Apples hjemmeside, hvor selskabet ledte efter en ny produktchef.
Nye sundhedsprodukter kan være på vej fra Apple
Her kunne man læse følgende: ”Health Harware gruppen leder efter en Engineering Project Manager (EPM) til at lede design og udvikling af Apple-branded Health Hardware-produkter.”
Desværre byder annoncen ikke på nogen detaljer om, hvad vi kan forvente os fra selskabet. Det er i og for sig ikke overraskende, for det er de færreste selskaber, der åbent fortæller om produkter, de er i gang med at udvikle.
Som nævnt er Apple Watch lige nu det eneste hardwareprodukt fra Apple, der har fokus på sundhed. Apple sælger andre produkter i deres butikker, der har med sundhed at gøre, for eksempel termometer, smarte vægte og den slags.
Se også: Priser på fitness produkter
Næste Apple Watch kan måle blodsukker
Vi har hørt, at de kan have planer om at implementere måling af blodsukker i kommende Apple Watch-modeller, men det kan ikke rigtig kaldes et nyt hardwareprodukt.
I så fald er der nærmere tale om en opgradering af uret. Vi må helt enkelt være tålmodige og vente på, at Apple annoncerer noget officielt.
Se også: Sundhedsprodukter fra Apple
Mere om sagen
Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 6/11/2020 gik vi videre og publicerede nyheden iOS 14.2 klar til iPhone – de vigtigste nyheder og fejlrettelser – Nyheden kan læses her. Seneste nyheder om Apple Watch finder du her..