Apple Watch kan snart måle kroppens styrke i forhold til alderen

Når watchOS 7 ruller ud til Apple Watch kan uret sammen med iPhone give indblik i, hvor sund din krop er i forhold til din alder.

Apple Watch kan snart måle kroppens styrke i forhold til alderen

Til efteråret er det tid til den næste opdatering af WatchOS, nemlig WatchOS 7. Med den kommer nye muligheder for at foretage målinger, der kan give et billede af din generelle sundhedsstatus og fortælle, hvilket aldersniveau din krops sundhed har. En på 60 år kan sagtens have en kropsstyrke som en på 40 år – og omvendt.

Apple Watch har allerede stort fokus på dit helbred. Flere funktioner med samme fokus er med i næste opdatering af urets brugerflade, WatchOS 7, der skal komme til efteråret. I samme stil som tidligere skal også de nye funktioner være med til at danne et generelt billede af dit helbred og kondition. Med hjælp fra en læge er håbet også at kunne opdage eventuelt alvorlige sygdomme.

Apple Watch kan snart måle kroppens sundhed i forhold til ens alder

Mobilitet, eller funktionsevne, er en af de bedste indikatorer på en persons generelle sundhed og levealder. Med alderen daler mobiliteten, men den kan også blive påvirket af andre faktorer som sygdom og skader.

Apple Watch bruger bevægelsessensorer som accelerometer og gyroskop sammen med avancerede algoritmer og kommer på den måde frem til en række datapunkter koblet til mobilitet. Det drejer sig blandt andet om lavt VO2 Max, hvor hurtigt man kan gå op og ned ad trapper og et estimat af, hvor langt du kan gå på seks minutter, den såkaldte seks-minutters test.

Andet data som skridtlængde og gangstil bliver overvåget af den sammenkoblede iPhone med iOS 14. Al denne information dukker derefter op i en nye Mobilitetssektion af appen Sundhed i iPhone. Det gælder dog kun data, der er indsamlet efter opdateringen, men til gengæld kan du samle information over tid og ikke kun få målt alt ved et enkelt besøg hos lægen.

Både en seks-minutters test og en VO2 max-test kræver traditionelt, at patienterne møder op hos lægen. Ved en VO2 max-test får patienten en maske på, der analyserer iltniveauer, mens patienten er på et løbebånd eller motionscykel. Med Apple Watch undgår man alt dette, men får stadig målingerne.

Se også: Bedste smartwatch

Kan få konsekvenser for forsikring

Informationen i Sundhed siger måske ikke den almindelige bruger så meget, men når man ser på den over tid og sammen med en læge, kan den give feedback på, hvordan din krop har svaret på en behandling, hvad enten det drejer sig om ny træning, medicin eller måske en operation. Som bruger kan man også blive advaret om skjulte problemer.

Pludselige ændringer i mobiliteten have at gøre med blodmangel, en lungesygdom eller astma. Forsikringsselskaber kan for eksempel bruge disse målinger til at vurdere, om de vil dække i bestemte situationer. Folk, der ikke er i fysisk alderssvarende form, risikerer derfor ikke at kunne tegne en forsikring eller kun at kunne tegne en dårligere forsikring end folk med en sund krop.

Se også: Find laveste priser på smartwatch

WatchOS 7 ruller ud til efteråret

Nu ruller WatchOS 7 ud senere på året, men det kan tage et stykke tid, før systemets målinger bliver accepteret i lægeverden. Det tog to år og en pandemi, før de amerikanske sundhedsmyndigheder anerkendte ECG-funktionen i Apple Watch som en metode til at holde øje med patienter på afstand.

Den offentlige version af WatchOS 7 forventes at komme samtidig med iOS 14 til iPhone i efteråret, men kan kun køre på Apple Watch Series 3 eller nyere. Opdateringen har også andre forbedringer som en ny søvn-tracker og bedre fitness-værktøjer.

Se også: Nyheder om smartwatch

Det sidste nye i sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 31/7/2020 kom den efterfølgende historie med en artikel med tematikken Apple overrasker analytikere med stærkt 2. kvartal 2020Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt om emnet her..