Apples kommende MacBook Pro-modeller kan få notch på skærmen
Det er ikke let at få korrekte oplysninger om Apples design, inden produkterne bliver præsenteret. Det seneste rygte om Apple-design hører til den mere specielle af slagsen, så tag det med et gran salt. Der er imidlertid tale om flere forskellige kilder fra industrien, der uafhængigt af hinanden har antydet, at skærmen på Apples kommende MacBook Pro-modeller kan have en notch. Så lad os se lidt nærmere på den design idé og samtidig også friske hukommelsen op om et par af de andre rygter.
Det, vi tror os vide på nuværende tidspunkt er, at Apple formentlig inden længe kommer med en MacBook Pro med nyt design. Der skal være tale om en ny 14-tommers model og en ny 16-tommers model. Hvis vi skal tænke lidt historisk, kan vi nok forvente, at dette bliver ved selskabets Unleashed event 18. oktober. VI har tidligere hørt fra flere kilder, at de nye MacBook Pros får mini-LED skærme med meget finere baglyszoner og mulighed for at komme op på 1000 nits lysstyrke. Fra kilder, der efter sigende er tæt på selve produktionen af skærmene, har vi desuden hørt, at mindst to af Pro-modellerne får refresh rate på 120 Hz.
Og så er der jo det der med notchen. Anledningen til, at den overhovedet skal være med, skal være, at skærmen næsten ingen ramme har, og at skærmen generelt har et design, der minder meget om den aktuelle iPhones og iPads. Notchen indeholder ifølge rygtet et kamera på 1080p, en TrueTone-sensor og en mikrofon. FaceID, som vi har hørt også skulle være med, lader til at være blevet droppet.
Ydermere har vi lidt specifikationer omkring opløsning. De oplysninger er fundet i betafiler fra macOS og lyder på er opløsning på 3456 x 2234 samt 3024 x 1964. Trækker vi 74 pixel fra begge hjødeangivelser, får vi et forhold på 16:10. Her er teorien, at Apple gør det samme, som de har gjort med iOS, og bruger de 74 pixel, hvilket svarer til notchens størrelse, til et ”særligt område”, så resten af skærmen bliver et almindeligt 16:10 display. Således skjules notchen bekvemt. Vi har også hørt rygter om særlige wallpapers.
Derudover er der de øvrige rygter, vi har hørt om MacBook Pro 14 og 16. De menes at køre M1X-chip, der er en mere kraftfuld variant end den aktuelle Apple M1-chip. Den har en 10-core CPU med otte store og to effektive kerner og dobbelte eller tilmed firdobbelte GPU-kerner. Alt produceres af TSMC på en 5NP node. Vi kan desuden forventes os et større og tungere chassis, der har to store vifter til at køle sig ned.
Tilsyneladende bliver der ingen Touch Bar på de to modeller, og man går i stedet tilbage til et mere traditionelt tastatur, men med et lidt andet design. Det skal være helt sort, både taster og selve tastaturet, og det har efter sigende Touch ID med baglys. De nye MacBook Pros siges også at have en mængde stik – HDMI, Thunderbolt og SD-kort på højre side og yderligere to Thunderbolt, et 3,5 mm-stik og en MagSafe-forbindelse på venstre side.