Double Tap gør Apple Watch langt mere brugervenligt
Har du noget i den ene hånd og gerne vil udføre en opgave på dit Apple Watch, så har det længe været en lidt besværlig opgave. Sådan er det ikke længere, efter Apple introducerede funktionen Double Tap.
Double Tap gør det praktisk og bekvemt at interagere med ens Apple Watch på og du kan bruge det til mange forskellige ting.
Se også: Find det bedste Apple Watch
Hvordan fungerer Double Tap på Apple Watch?
Double Tap-funktionen registrerer små håndledsbevægelser og ændringer i blodgennemstrømningen, når du trykker dine fingre sammen, hvor ved Apple Watch så kan udføre handlinger baseret på det, du bruger uret til lige nu.
Du kan indstille og tilpasse Double Tap-funktionen på dit Apple Watch.
Åbn Watch-appen på din iPhone, og tryk på dit Apple Watch øverst på skærmen. Tryk på Bevægelser og så på Double Tap, og sørg for, at den er slået til.
Se også: Hvordan påvirker teknologien mennesker?
Styr let mange ting på Apple Watch 9 og Utlra 2
Herunder kan du se nogle af de funktioner, du kan bruge Double Tap til.
Besvare og afslutte et telefonopkald
Når du modtager et telefonopkald på din iPhone, kan du besvare det på dit Apple Watch ved at trykke på din pegefinger og din tommelfinger på samme hånd. For at afslutte opkaldet gør du det igen.
Se tekstbeskeder
Når du modtager en sms-notifikation på dit Apple Watch, åbner det teksten, så snart du løfter håndleddet. Med double tap kan du begynde at diktere et svar tilbage. Når du er klar til at sende din sms, trykker du bare de to fingre sammen igen.
Snooze en alarm
Når en alarm går i gang på dit Apple Watch, kan du snooze den i 9 minutter med et double tap.
Afspil og sæt musik, podcasts og lydbøger på pause
Når du lytter til musik, podcasts eller lydbøger på dit Apple Watch, kan du afspille og sætte afspilningen på pause med et double tap.
Pause og genoptage en timer
Når du indstiller en timer på dit Apple Watch, kan du sætte den på pause og genoptage den ved at double tappe.
Tag et billede på din iPhone med Camera Remote i kamera-appen
Når du åbner kamera-appen på dit Apple Watch, åbner den samtidig kamera-appen på din iPhone. Med det double tap vises en timer på dit Apple Watch, der tæller ned i 3 sekunder, og så tager den billedet på din iPhone.
Stop og genoptag et stopur
Når du starter et stopur på dit Apple Watch, kan du stoppe og genoptage det med et double tap.
Se også: Nyheder om smartwatch