Fitbit Luxe aktivitetstracker med mange avancerede tracking-muligheder

Fitbit Luxe er ny aktivitetstracker, der giver adgang til detaljeret indblik og avancerede funktioner med Fitbit Premium. Se pris på den nye fitness tracker.

Fitbit Luxe aktivitetstracker med mange avancerede tracking-muligheder

Fitbit Luxe er den seneste aktivitetstracker i række fra Fitbit, der gennem årene har givet os glimrende fitness trackere til at sikre os en sund hverdag og krop. Det nye Luxe kommer med alt fra stressværktøjer til automatisk aktivitets- og søvnmåling. Man får adgang til en masse avancerede funktioner med Fitbit Premium-abonnementer, der følger gratis med i seks måneder.

Fitbit Luxe – specifikationer og funktioner

Over 20 træningsformer

Fitbit Luxe lader dig vælge mellem 20 forskellige træningsformer direkte på håndleddet, herunder golf, pilates, spinning eller tennis. Dem, der foretrækker at løbe, cykle eller vandre, kan se tempo og afstand i realtid ved at forbinde med GPS’en på deres telefon.

Uanset tid og sted kan du med Fitbit Premium også få adgang til mere end 200 guidede lyd- og videotræningsprogrammer fra certificerede personlige trænere og populære brands.

Under træning kan du med Active Zone Minutes vurdere, hvornår du skal presse dig selv hårdere eller drosle ned. Det er en individuel standard for aktivitetstracking, der måler den tid, du har brugt i hver pulszone.

Se også: Bedste smartwatch til træning

Fitbit Premium giver detaljeret indsigt i kroppens tilstand og velvære

Med Fitbit Premium får man oversigt over ens Stress Management Score, herunder information om dine anstrengelser, søvnmønstre og reaktion. Premium-medlemmer har adgang til en række træningsprogrammer og omkring 200 mindfulness-sessioner til stresshåndtering fra forskellige populære brands. Det inkluderer også Deepak Chopra’s Mindful Metode, som er en eksklusiv serie udviklet til Premium-medlemmer bestående af mere end 30 sessioner.

Den nye fitness tracker kan tracke åndedrætsfrekvens, pulsmåling, kalorieforbrænding, hvilepuls og snart også hudtemperaturvariation og iltmætning (SpO2). Hvis du eksempelvis kigger på de daglige udsving i dine puls, kan du se, hvornår der er pludselige forandringer i kroppen, hvilket kan være tegn på stress, træthed eller en forkølelse, der er på vej.

Derudover giver Premium dig muligheden for at spore din månedlige udvikling og personlige værdital, og det vil fremhæve, når en af dine målinger er uden for dit personlige værdital.

Sleep Score er en funktion i Premium, der giver en bedre forståelse af din søvnkvalitet over tid, mens påmindelser om sengetid kan hjælpe dig med at opnå en mere fornuftig søvnrutine. Premium-medlemmer kan få indsigt i dybere søvnanalyser, og fremover vil nogle også se forsøg på udvidede redskaber med et mål om at tilbyde en mere personlig vejledning baseret på dine søvnmønstre.

Yderligere sundhedsværktøjer inkluderer registrering af mad, væske og vægt og tracking af kvinders månedlige cyklus, som giver et samlet overblik over din udvikling. Premium-medlemmer får adgang til mere end 60 nye indlæg om kost, herunder sunde opskrifter fra Fitbit og Eating Well magazine.

Se også: Bedste apps til træning

Design med Metal Injection Moulding

Luxe har let og slank design, så det skulle være behageligt at bruge både dag og nat.

Fitbit beskriver selv trackeren som værende et produkt med et design inspireret af kroppen og at det både ligner og føles som et smykke.  De har brugt en designprocess kendt som Metal Injection Moulding. Den giver stålrammen en højglansfinish i stil med gløden fra håndlavet smykker, forklarer selskabet. Trackeren er i øvrigt også vandtæt.

Trackeren kommer også i en Luxe Special Edition lavet sammen med smykkebrandet fra Laguna Beach, gorjana.  Så får man Parker-kædearmbånd i rustfrit stål og farven soft gold.

Se også: Hvilke aktivitetstrackere er de bedste?

Fitbit Luxe har batteritid på fem dage

Fitbit lover at Luxe har fem dages batteritid. Det kommer dog an på, hvordan man bruger det, garderer selskabet sig med.

Det er muligt at koble fitness trackeren til en mobil og blive orienteret om for eksempel opkald og beskeder. Man kan benytte fitness trackeren med en lang række af  Android- og iOS-telefoner. Android telefoner med Android 7 eller nyere og iPhones med iOS 12.2 eller nyere kan bruges med Luxe.

Se også: Priser på fitness trackere

Pris og tilgængelighed

Fitbit Luxe kan forudbestilles på fitbit.com allerede i dag og hos webshops senere på måneden. Aktivitetstrackeren er klar til levering sidst i maj, oplyser Fitbit. Luxe har en vejledende pris på 1.119 kroner inklusiv 6 måneders gratis prøveabonnement på Fitbit Premium. Den gratis prøveperiode har en  værdi på 414 kroner.

Efter prøveperioden kan Premium tilkøbes for 69 kroner om måneden eller 599 kr. for et helt år.

Fitbit Luxe Special Edition fra gorjana kan også forudbestilles i dag til vejledende pris på 1.499 kroner og kan købes fra juni.

Se også: Nyheder om aktivitetstrackere