Første kig på Samsung Galaxy Watch Active 4
Når MWC 2021 løber af stablen i denne uge, forventes det, at Samsung byder på en genopfindelse af deres smartwatches med modellerne Galaxy Watch 4 og Galaxy Watch 4 Active. Nu få dage inden eventet er den populære leakster @OnLeaks gået sammen med GizNext om at dele de første CAD-renders af efterfølgeren til Galaxy Watch Active 2.
Galaxy Watch 4 og Watch 4 Active får mere strømlinet design
De lækkede renderinger afslører et mere strømlinet design end det, Samsungs nuværende smartwatches har. Blandt andet har knapperne fået et nyt design og det samme har metoden, man fæster remmen med.
Det ser dog ud til, at den runde urskive er den samme som på forgængeren, men det kan være, at den roterbare ramme er væk.
Se også: Find billigt smartwatch fra Samsung
To størrelser og fire farver
Ifølge @OnLeaks kommer det nye ur med en aluminiumramme og i to størrelser – 40 mm og 44 mm. Man kan vælge mellem fire farver – sort, grøn, gylden og sølv, men det er dog værd at nævne, at nuancerne i farverne på render-billederne ikke nødvendigvis stemmer.
Både Galaxy Watch 4 og Galaxy Watch Active 4 skal efter sigende have en 5nm Exynos-chip med kraftigt forbedret ydeevne i forhold til den 10nm Exynos 9110-chip, der sidder i Samsungs bedste Android-smartwatches i dag.
De forventes også at få en flad 2D glasskærm med smallere ramme. Softwaren bliver Googles WearOS i stedet for Tizen.
Se også: Nyheder om smartwatch
Seneste tilføjelse til sagen
Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 22/6/2021 vinklede vi sagen videre med historien Google skaber uro med udtalelse om Wear-platform – Klik her for den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt i sagen her..