Huawei Watch Fit Elegant – godt smartwatch til lav pris
Huawei Watch Fit Elegant er nyt smartwatch fra Huawei med stålramme og nye farver. Det nye ur er en opdatering af Watch Fit, der kom i sommer sidste år.
Huawei Watch Fit Elegant – sådan er det
Remmen skulle være bedre til at håndtere varme, fugt, olier og at blive hevet i. De er lidt dyrere, men er altså så til gengæld også mere robuste.
Skærmen er 1,64 tommer af typen AMOLED og har en enkelt knap på siden. Brugerfladen er Huaweis egen Lite OS, der drives af en Kirin A1-chip. Batteriet loves at række til 12 dage på én opladning.
Af sensorer og måleudstyr kan nævnes indbygget GPS, pulsmåler der kan køre døgnet rundt og samt en sensor til at måle iltmætning. Uret kommer ellers med 96 workout-indstillinger og Huawei TruSleep 2.0, der kan overvåge ens søvn.
Se også: Find billig smartwatch
Pris og lancering
Det nye Fit Elegant skulle blive tilgængelig fra slutningen af måneden til en pris omkring 1.000 kroner. Til en pris omkring de 1.000 kroner får man virkelig meget smartwatch for pengene.
De to nye farver, som Watch Fit Elegant kommer i, kaldes for Frosty White (med lidt gyldent touch) og Midnight Black med lås og ramme i sølv.
Se også: Nyheder om smartwatch