Kina: Powerbanks kan være brandfarlige – og fyldt med sand
Det er i og for sig ikke noget nyt med eksploderende powerbanks fra Kina. Det er et populært tilbehør for mange mobilbrugere, så de kan få lidt ekstra batteri til mobilen i løbet af dagen – og kommer de fra Kina, er de billige. Men i Kina har man oplevet, at powerbanks er brudt i brand på busser, på stationer for undergrundsbanen og på fly, hvor det endte med en nødlanding for et passagerfly.
Se også: Priser på powerbanks
Mange powerbanks fra Kina er direkte farlige
Årsagen til problemet er ikke helt overraskende, at mange powerbanks er af dårlig kvalitet, hvilket kom frem i en rapportering i et program på den statsejede TV-station CCTV for nylig. Her fortaltes det, at Kinas State Adminstration for Market Regulation (SAMR), havde fundet frem til, at næsten 40 procent af de undersøgte enheder var under krævet standard.
Undersøgelsen dækkede 75 forskellige powerbanks fra 73 selskaber i fire provinser. Ud af dem havde 29 af dem problemer. Et af de oftest forekommende problemer var overophedning, der resulterede i røgdannelse eller ild, det fortalte en inspektør. Den statsejede TV-station udførte også en lille test. I en elektronikbutik i Guangzhou opdagede de, at man kunne købe en 10.000 mAh powerbank for blot 25 yuan, hvilket svarer til omkring 21 kroner. CCTV købte tre forskellige enheder fra butikken og sendte dem til test ved et lokalt kvalitetsinstitut. De havde alle tre problemer.
Ifølge CCTV havde de enten ikke så meget kapacitet som oplyst eller også var ikke mærket med et nationalt logo, der viser, at produktet er blevet testet.
Se også: Powerbanks med op til 50.000 mAh
Powerbank fyldt med sand
En af de tre powerbanks havde et batteri, der ikke gav nogen spænding. Det havde en anden farve end de andre, og da inspektørerne åbnede det for at undersøge det indeni, var det fyldt med sand. Ifølge CCTV er det en kendt metode for at spare penge.
Der er tidligere blevet opdaget store problemer med batteribanke i Kina. Tilbage i marts kom det SAMR frem, at 41 procent af de powerbanks, der blev solgt i kinesiske e-butikker, var under krævet standard. Der blev ikke nævnt nogle specifikke mærker.
Se også: Nyheder om powerbanks