Mere tyder på Wear OS i kommende smartwatches fra Samsung

Vi har flere gange hørt rygter om, at Samsung vil skippe styresystemet Tizen i Galaxy Watch 4 til fordel for WearOS - det bekræfter APK-demontering.

Mere tyder på Wear OS i kommende smartwatches fra Samsung

Allerede tilbage i 2018 hørte vi for første gang om Samsungs planer omkring smartwatches med Wear OS. Dengang var det Samsung-ansatte, der blev set på gaden med smartwatches med Wear OS-systemet i stedet for Tizen. Samsung holdt dog fast i sit eget styresystem i sine smarte ure og vi har endnu ikke set et ur fra Samsung med Wear OS.

Samsung Galaxy Watch med Android kan være på vej

I sidste måned hævdede en kendt tipster imidlertid, at tiden nu er kommet for et Android-ur fra Samsung og siden kom der flere beviser frem, der bakkede det rygte op.

En APK-demontering af den seneste version af wearable-appen Galaxy App tyder nu også på, at Samsungs næste smartwatch faktisk kommer med Wear OS i stedet for Tizen. Kilden bag demonteringen har fundet et ny plugin med kodenavnet ”water”, og det menes at være et Wear OS-kompatibelt lag.

Der henvises også til ”newos” og samlet set antyder alt dette, at Samsungs kommende ure får Wear OS. I koden nævnes også ”merlot”, som man mener er chipsettet i det nye Watch Active 4 og Watch 4, der forventes at komme i henholdsvis 40/41 og 44/45mm, samt i cellulær og Bluetooth-variant.

Se også: Billigt smartwatch med pulsmåler

Skipper Samsung helt Tizen?

Det er endnu uvist, om Samsung skipper Tizen helt til fordel for Wear OS i sine nye smartwatches, eller om der simpelthen kommer en ny serie af Wear OS-ure, samtidig med at selskabet fortsætter med også at lancere ure med Tizen som system.

Fordelen for brugerne er, at der er langt flere apps til WearOS end til Tizen baserede smartwatch. Det vil dermed åbne op for flere muligheder med WearOS end med Tizen.

Se også: Nyheder om smartwatch

Mere til historien

Her følger vi op med den seneste udvikling om temaet. Steen Jørgensen kunne ikke lade sagen ligge. 8/3/2021 var der nyt om emnet i en artikel der drejer sig om Smartwatch-købere går efter de dyrere smartwatch – Forstættelsen om temaet kan læses her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.