Nyt smartwatch til ældre er omsonst

Nyt smartwatch til ældre viser, at det efterhånden ikke giver mening med produkter målrettet ældre - de ligner bare alle mulige andre produkter.

Nyt smartwatch til ældre er omsonst

Ofte tænker man, at moderne teknologi mest er lavet med tanke på de yngre brugere, men det betyder bestemt ikke, at de ældre ikke kan få gavn af alle gadgets. Apple Watch og Samsung Galaxy Watch 3 har for eksempel en funktion, der giver besked til andre, hvis brugeren er faldet og ikke har reageret på signaler.

TCL MoveTime Family Watch – smartwatch til ældre

Det er måske lignende tanker, der har fået TCL til at udvide sit sortiment med et nyt smartwatch med navnet TCL MoveTime Family Watch.

Det er nemlig tiltænkt den ældre generation. Det har funktioner som aktivitetstracking, kan opdage fald, tracking af hjertefrekvens og også muligheden for at foretage handsfree telefonopkald. Ifølge TCL er uret designet med det formål, at de ældre skal kunne beholde sin selvstændighed. Det var da pænt af TCL…

Man kan indstille påmindelser om at tage medicin eller motionere. I stil med Apple Watch kan trackeren af hjertefrekvens give brugeren besked om eventuelle uregelmæssigheder.

Endelig er det IP67-klassificeret, hvilket betyder, at det er vandtæt og kan klare støv.

Se også: Guide til bedste smartwatch

Som mange andre ure til alle aldersgrupper

Når man kigger på specifikationer og design, så er det svært at udlede, at det skulle være et smartwatch særligt henvendt til ældre. Som nævnt har Apple Watch og Samsung Galaxy Watch 3 for eksempel samme funktioner.

Se også: Find billig smartwatch

Pris og tilgængelighed

Det kommer på markedet i både Nordamerika og Europa nu til efteråret til en pris omkring 229 euro. Det betyder nok en dansk pris på omkring 2.000 kroner. Om Danmark er med på listen over lande, hvor TCL MoveTime Family Watch sælges, er der nok ikke stor sandsynlighed for.

Prisen virker lidt mere spiselig end på de nyeste smartwatches fra Apple og Samsung. Måske det kan appellere til et ældresegment…

Se også: Nyheder om smartwatch