OnePlus Buds Z2 præsenteret – ANC og 38 timers batteritid

OnePlus Buds Z2 imponerer på batteritid og prisen virker lovende - ANC'en blokerer dog ikke særlig høj decibel støj.

OnePlus Buds Z2 præsenteret – ANC og 38 timers batteritid

OnePlus har netop præsenteret selskabets nye trådløse høretelefoner Buds Z2. De har aktiv støjreducering (ANC), Dolby Atmos og lang batteritid.

Buds Z2 med 38 timer batteritid

Buds Z2 kan præstere hele 38 timers batteritid inklusive æsken – dog uden ANC. Hver earbud har op til syv timers brug uden ANC og fem timer med ANC slået til. Warp-opladning understøttes og kan give fem timers batteritid med ti minutters opladning.

Det er særligt den samlede batteritid på 38 timer, der stikker ud. Det tilbyder ingen andre af denne type true wireless headset.

Se også: Priser på in ear headset

ANC kan blokere dæmpet radiomusik

Buds Z2 har 11mm dynamiske drivere og parres via Bluetooth 5.2 De understøtter AAC og SBC Bluetooth codecs samt BLE, SPP, HFP, A2DP og AVRCP Bluetooth protokoller. OnePlus-enheder tilbage til OnePlus 6 kan nyde godt af den hurtige parring.

ANC’en i Buds Z2 siges at kunne blokere op til 40 db støj udefra ved hjælp af tre mikrofoner på hver øreprop. At kunne blokere 40 db støj virker ikke synderligt imponerende, da det svarer til dæmpet radiomusik. Dæmpet tale svarer til 50 db.

Buds Z2 er IP55-klassificerede, mens æsken er IPX4-klassificeret.

Se også: OnePlus Buds Pro er bedste TWS headset

Pris og tilgængelighed

OnePlus Buds Z2 kommer i sort eller hvid og koster omkring 500 kroner. Salget begynder i Kina den 19. oktober. Hvad de kommer til at koste internationalt, og hvornår de kommer på markedet i andre regioner, vides endnu ikke.

Buds Z kan købes i Danmark fra 449 kroner, så vi forventer, at Buds Z2 også kommer til salg herhjemme på et tidspunkt.

Se også: Nyheder om headset

Opfølgning på historien

Alle gode fortællinger har sin fortsættelse. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. 7/10/2021 publicerede redaktionen en ny vinkling på emnet OnePlus 9 RT har Android 11 og ColorOS – Læs videre her. Læs også seneste nyt om temaet her..