Patent: In-display fingeraftryksscanner til Apple Watch

Et nyt patent viser en helt ny version af Touch ID, klar til at blive integreret i iPhone eller Apple Watch - in-display fingeraftryksscanner.

Patent: In-display fingeraftryksscanner til Apple Watch

Et nyt patent kaster benzin på det bål, der taler om, at Apple har planer om at lade Touch ID vende tilbage til iPhone. Det ser dog ud til, at Touch ID ikke som på tidligere iPhones skal sidde under skærmen. Derimod skal Touch ID sidde under selve skærmen, altså in-screen. Det er dog ikke kun iPhone, der skal få Touch ID under skærmen, det skal Apple Watch også.

Apple Watch kan få in-display fingeraftryksscanner

Apple er ikke først på banen med en fingeraftrykssensor under skærmen, men det har aldrig været det vigtigste for Apple at være først med en funktion, men derimod at få den rigtig fra starten.

Der er derimod ingen, der har sat en fingeraftrykslæser i et smartwatch tidligere. Det er supersmart for at bekræfte betalinger eller andre sikkerhedsforanstaltninger på uret uden at skulle angive en kode,. Det sker hver gang, man tager et Apple Watch på.

Det er Patently Apple, der har fundet patentet, og det beskriver en optisk fingeraftrykssensor, der kan have en aflæsningsstørrelse svarende til en finger og er hurtig til at aflæse.

Se også: Test af smartwatch

Sådan vil den fungere

Der er udfordringer med at få en sådan sensor til at fungere. Det handler blandt andet om at sikre funktionaliteten over tid. På grund af det, der kaldes ”glass-air interfaces” falder stabiliteten i funktionaliteten nemlig med tiden.

Pointen med patentet er altså ”et apparat til fingeraftrykslæsning med en narrow field of view (NFV) kollimator og en organisk billedbehandling. Apparatet inkluderer et touch-skærmslag, et kollimeterlag og en pixeleret billedsensor.”

Patentet referer til et touch-skærmslag og det kan være en OLED-skærm med et tyndt gennemsigtigt lag. Det er heldigvis noget, vi genkender fra alle iPhone 12-modellerne og alle Apple Watch-modeller. Den pixelerede sensor er den del, der kan aflæse det nøje justerede, reflekterede lys.

Se også: Find billig Apple Watch

Teknikken er på plads

Pointen med det hele er, at dette kan være noget, Apple er klar til at sætte ind under skærmene på iPhones og Apple Watch. Det er dog med dette patent som med alle andre – der er ingen garanti for, at det bliver til noget konkret i et produkt. Men det lyder godt på papiret og vi har i hvert fald set mange telefoner med in-display fingeraftryksscanner.

Teknikken møder stadig kritik for at være for langsom og upålidelig, men med for eksempel den nye Samsung Galaxy S21-serie ser der ud til at være kommet godt styr på teknikken. Det bliver spændende at se, om teknikken kan fungere på et smartwatch.

Se også: Nyheder om smartwatch

kilde