Rygte: Apple Watch Ultra 3 understøtter satellitbeskeder
Når Apple Watch Ultra 3 kommer i 2025, kommer det med al sandsynlighed til at sætte nye standarder for smartwatch-funktionalitet ved at understøtte satellitbeskeder.
Med understøttelse af satellitbeskeder kan man sende sms’er uden mobil- eller Wi-Fi-forbindelse. Dermed er der dækning, uanset hvor i verden man befinder sig.
Se også: Hvordan finder man det rigtige Apple Watch?
Apple Watch 3 har forbindelse over alt med satellitbeskeder
Satellitfunktionen, som oprindeligt blev lanceret i iPhone 14-serien, giver brugerne mulighed for holde forbindelsen selv i fjerntliggende områder, hvor traditionelle landbaserede mobilnetværk ikke rækker. Det er især en fordel for friluftsentusiaster og rejsende, hvis de skulle komme ud i nødsituationer i områder, hvor der er dårlig eller ingen mobildækning.
Uanset om du vandrer i afsidesliggende bjerge eller sejler langt fra kysten, sikrer denne teknologi, at stort set altid vil kunne kommunikere med andre.
Apple Watch Ultra 3 rygtes også at få understøttelse af 5G RedCap (Reduced Capacity), der forbedrer forbindelsesmulighederne yderligere. 5G RedCap giver relativt lave datahastigheder på op til 150 Mbit/s i download og op til 50 Mbit/s i upload, men har i stedet fokus på høj pålidelighed.
Se også: Hvilket Apple Watch er bedst?
Lanceres i 2025
Det var forventet, at Apple ville lancere Apple Watch Ultra 3 den 9. september 2024, da firmaet lancerede iPhone 16, men det skete ikke.
Nu forventer analytikere, at Apple Ultra 3 kommer i løbet af 2025, men hvornår i 2025 står uklart.
En ting, som vi kan være sikre på, er, at Apple Watch Ultra 3 får styresystemet watchOS 12, som er den næste version af Apple Watch-operativsystemet. Apple forventes at fremvise watchOS 12 til WWDC i juni 2025.
Se også: Nyheder om Apple Watch