Samsung Galaxy Book laptops tilbage i Danmark
Samsung Galaxy Book S, Book Ion og Book Flex er de tre nye laptops, der skal forsøge at tiltrække opmærksomheden fra de danske laptop-brugere. Funktioner, specifikationer og pris.
Samsung er endelig tilbage med PC’er i Norden med lanceringen af Galaxy Book-seriens bærbare computere. Af uransagelige årsager har Samsung i en periode valgt ikke at satse på laptop-markedet i Danmark. Men nu er de altså tilbage.
Serien omfatter Galaxy Book S Book Ion og Book Flex. Book Ion og Book Flex er Samsungs første bærbare computere med QLED-teknologi, som giver et superskarpt billede og realistisk farvegengivelse uanset lysforhold.
Galaxy Book S – specifikationer og pris
Book S er 11,8 mm tyk med en vægt på kun 950 gram og 13,3 tommer TFT LCD-skærm af typen touch. Den lette laptop er designet uden ventilator, hvilket både muliggør et tyndere kabinet og hjælper computeren med at køre lydløst. Den har op til 17 timers batteritid.
Den har 512 GB hukommelse og plads til et microSD-kort til at øge lagerpladsen til 1TB. Book S er også udstyret med
næste generations Wi-Fi med Wi-Fi 6 (Gig+).
Book S har pris på 9.800 kroner.
Se også: Find priser på laptops
Book Ion – specifikationer og pris
Book Ion kommer i størrelserne 15” og 13”. Modellen i 13’’ vejer 970 gram – 15 tommer versionen vejer 1,2 kilo.
Book Ion har en batteritid på op til 22 timer og er en af de første enheder med den nye 10:e generationens Intel Core-processorer.
Den har trådløs batterideling til at oplade andre enheder via computerens Touchpad. Opladningshastigheden oplyses ikke, så den er nok på 5W. 15 ”modellen kan også udvides med ekstra hukommelse og opbevaring.
Book Ion har pris på 12.100 eller 14.300 kroner for 13″ versionen og mens 15″ modellen har pris på 14.300 kroner.
Galaxy Book Flex – specifikationer og pris
Book Flex kommer med en S pen og har sammenklappeligt design med 360-graders hængsler og touch-skærm. Book Flex har op til 20 timers batteritid og er udstyret med en QLED-skærm.
Den vejer 1,16 kilo og har batteritid på knap 20 timer. Book Flex har pris på 15.500 kroner.
Se også: Bedste tablets til arbejde
Windows 10 Home i alle tre modeller
Alle de tre nye laptops kan benyttes med Samsung DeX, der er installeret fra start. Så kan de kobles til andre enheder. Med lydteknologi fra AKG loves de to indbyggede stereohøjtalere at levere lyd af høj kvalitet.
Samtlige computere er udstyret med fingeraftrykslæsere, så kun brugeren kan låse sin Galaxy Book op ved at scanne sit fingeraftryk. De kommer også alle med Windows 10 Home.
Se også: Bedste laptops
Salgsstart og tilgængelighed
Book-serien har salgsstart i slutningen af juni, og kan forudbestilles fra og med 12. juni.
Se også: Nyheder om laptops