Guide: De 5 bedste tablets til arbejde og studier

Der findes forskellige tablets til et hvert behov, vi har lavet en guide til de 5 bedste tablets til arbejde og studie. Se guiden med priser.

Guide: De 5 bedste tablets til arbejde og studier

Markedet bugner med forskellige tablets fra forskellige producenter. De varierer alle i størrelse, funktioner og pris, hvilket kan gøre det svært at vælge netop den tablet, der passer bedst til dig. Bedste tablet til arbejde og studie.

I denne guide kigger vi på de fem bedste tablets til dig, der har behov for en super bærbar arbejdsstation, uden at gå for meget på kompromis med funktioner. Lige netop professionelle og erhverv har faktisk en lang række valgmuligheder, når det kommer til tablets.

Både Apple og Microsoft laver nogle virkeligt kraftfulde tablets, som efterhånden minder mere og mere om en lille computer end en forstørret telefon, som tilfældet var for bare få år siden. Også Samsung kan være med, når det kommer til tablets, der kan håndtere både tunge opgaver, som grafisk arbejde, og almene opgaver, som tekstredigering. Se vores guide til de 5 bedste tablets til arbejdet.

Se også: Bedste tablet til spil og underholdning

 

Bedste tablet til arbejde og studier

Microsoft Surface Pro 7 (Bedste tablets til arbejde og studier)

microsoft surface pro 7 bedste tablet arbejde studier

Egner sig til:

  • Alle opgaver

Surface-serien har altid været lidt af en computer i forklædning så at sige, og Microsoft Surface Pro 7 er absolut ingen undtagelse. Generelt købsoplevelsen hos Microsoft minder allerede meget om at købe en PC. Her kan du konfigurere din Surface Pro efter behov, fra den lille model med Intel Core i3, til den store Intel Core i7-model. Dertil kommer tilvalg af software, navnlig Microsoft 365, og mulighed for forsikring.

Priserne varierer selvfølgelig alt efter konfiguration, med cirka 10.000 kroners forskel på den billigste og den dyreste. Uanset hvad, så er Microsoft Surface Pro 7 ikke en billig tablet, men skal måske også ses mere som en super bærbar, og meget kraftig, computer. Tabletten kommer med Windows 10, og inkluderer selvsagt alle de funktioner, du finder på din almindelige computer. Det gør alt sammen, at Surface Pro er den mest velegnede arbejdstablet på markedet, da den simpelthen understøtter stort set alle programmer, du måtte få brug for.

Der er selvfølgelig mulighed for at tilkøbe tastatur og mus, såvel som en stylus pen i stil med Apple Pencil. Du er med andre ord garanteret et værktøj til et hvert behov.

Fordele

  • Mulighed for utrolig kraftfuld hardware
  • Intel Core i-processorer
  • Fuld Windows 10
  • Understøtter samme programmer og funktioner som din PC
  • USB-C
  • USB-A
  • Jackstik
  • MicroSDXC-kortlæser

Ulemper

  • Prisen
  • Tung – 775 gram
  • Ingen 4G

Apple iPad Pro (2020) 

ipad pro 2020 bedste tablet arbejde studieripad pro 2020 bedste tablet arbejde studier

Egner sig bedst til:

  • Multimedieproduktion
  • Grafisk design
  • Tekstredigering

Apples seneste iPad Pro er muligvis det ypperste indenfor tablets til multimedieproduktion. iPad’en kommer i to størrelser på enten 11 tommer eller 12,9 tommer, der udover størrelse, pris og batteri, tilbyder nøjagtigt samme ydeevne.

Personligt foretrækker jeg 11-tommer-modellen, som er lidt mere alsidig og let at have med rundt – og så er der en del penge at spare, hvis du ikke har brug for den ekstra store skærm. iPad Pro understøtter anden generation af Apples Pencil, som giver mulighed for at arbejde med større præcision, når det kommer til billede- og videoredigering.

Hvis du arbejder med design, og er vant til at tegne i hånden, finder du heller ikke et elektronisk værktøj, som kommer tættere på den ægte var – altså papir og blyant. Det sidste jeg vil fremhæve er Apples iPadOS, som nu understøtter både mus og tastatur, hvilket til en vis grad transformerer din iPad til en bærbar, med de ekstrafunktioner, der naturligvis følger.

Fordele

  • Seneste hardware fra Apple
  • Bedste tabletkamera på markedet
  • Apple Pencil 2
  • Understøtter mus og tastatur
  • Smuk skærm
  • Fås med og uden 4G
  • USB-C

Ulemper

  • Pris
  • Skrøbeligt design – især aluminiumsrammen
  • Dyrt ekstraudstyr

Se også: Nyheder om tablets

Samsung Galaxy Tab S6 (Bedste tablets til arbejde og studier)

samsung galaxy tab s6

Egner sig til

  • Mindre opgaver
  • Brugere som integrerer Android i deres arbejde

Samsung Galaxy Tab S6 er Samsungs forsøg på at lave en direkte konkurrent til iPad Pro. Hvorvidt det er lykkedes for dem, er nok en smagssag. For der er ingen tvivl om, at folk, der sværger til Android, vil foretrække Samsung Galaxy Tab S6 fremfor en iPad. Omvendt ser vi det samme billede hos dem, der sværger til Apples produkter.

Galaxy Tab S6 har også sin egen S Pen, som er Samsungs pendant til Apple Pencil, så man kan sige, at banen er kridtet op til en direkte duel. Den store forskel skal findes i styresystemet, hvor Galaxy Tab S6 kommer med Android i form af Samsung egen OneUI-brugerflade.

Android tilbyder rigtig mange applikationer, samt en enorm frihed i styresystemet, hvilket du ikke finder på samme måde hos Apple. Desværre for Android, er mange af applikationerne direkte taget fra smartphones, og så tilpasset med svingende succes. Det er lidt ærgerligt, for det gør, at Samsung Galaxy Tab S6 langt hen ad vejen føles som en kæmpestor telefon, fremfor en tablet, der faktisk tilbyder noget ekstra.

Den kan dog stadigvæk sagtens bruges til tekstredigering, besvarelse af mails og den slags dagligdagsopgaver – og hvis du foretrækker en Android-tablet, så er Samsung Galaxy Tab S6 den bedste på markedet.

Fordele

  • Medfølgende S Pen
  • Understøtter mus og tastatur
  • Flot skærm
  • USB-C
  • Fås med og uden 4G

Ulemper

  • Android giver følelsen af, at det bare er en forstørret telefon
  • Ikke lige så kraftfuld som konkurrenterne
  • Ikke egnet til tunge arbejdsopgaver

Se også: Data simkort til tablets

Microsoft Surface Go (Bedste tablets til arbejde og studier)

microsoft surface go bedste tablets arbejde studier

Egner sig til:

  • Dagligdagsopgaver som mail, tekstredigering og webbrowsing
  • Studie

Surface Go er Microsofts svar på en billig Surface-tablet. Den tilbyder en masse af de alsidige funktioner ved Windows, samt mange af de samme tilslutningsmuligheder, som Pro-modellen, dog med langt svagere hardware.

Hvis Surface Pro er din kraftige multimedie-PC, så er Surface Go din billige studie-PC – så enkelt tror jeg, det kan siges. Der er dog ingen tvivl om, at hvis du skal bruge en Windows-tablet til dit erhverv, så er Surface Go et godt bud. Du skal ikke regne med at redigere film i 4K-opløsning, men dagligdagens mailkorrespondancer, tekstredigering og webbrowsing er som regel lettere på en Windows-PC.

Alt dette får du med Surface Go, uden at skulle betale en bondegård for den ekstra bærbarhed. Derfor mener jeg bestemt, at det er et godt bud på en erstatning til din arbejds- eller studiebærbar.

Fordele

  • Pris
  • Windows 10
  • USB-C
  • Jackstik
  • MicroSDXC-kortlæser
  • Fås med og uden 4G
  • Understøtter mange af de samme programmer som din Windows-PC

Ulemper

  • Begrænset Windows 10 til private – som dog kan skiftes væk fra
  • Intel Pentium Gold-processor
  • Ikke egnet til tunge arbejdsopgaver

Se også: Cover til tablets

Apple iPad Air (2019)

ipad air 2019 bedste tablets

  • Egner sig til
  • Dig der ikke har behov for den kraftigste hardware
  • Dagligdagsopgaver
  • Lettere grafisk arbejde
  • Studier

Apples iPad Air er en rigtig god tablet til prisen, takket være Apples iPadOS-styresystem. Du får nemlig en masse af de samme funktioner, som du også finder i den noget dyrere iPad Pro, heriblandt understøttelse af Apple Pencil. I modsætning til iPad Pro, understøtter iPad Air dog kun første generation af Apples elektroniske blyant. Ikke desto mindre er det stadigvæk et kæmpe plus, hvis tabletten skal bruges indenfor design og multimedie.

Ved at vælge iPad Air, går du naturligvis også på kompromis med hardware, skærm og kamera, men slet ikke i så høj en grad, at de fleste vil bemærke det. I stedet for otte processorkerner, får du seks, i stedet for otte grafikkerner, får du fire, og skærmen er ikke lige så flydende, som de 120 Hz i iPad Pro. Du betaler selvfølgelig også flere tusinde kroner mindre, hvis du vælger iPad Air. Apple har aldrig været kendt for at producere enheder med markedets mest kraftfulde hardware.

Til gengæld er Apple rigtigt gode til at optimere styresystem til deres telefoner og tablet, hvilket måske er den største grund til at overveje iPad Air fremfor iPad Pro – samme styresystem, samme funktioner, lavere pris.

Når det så er sagt, så er den dyrere model stadig kraftigere, og du skal ikke forvente at kunne udføre de helt tunge opgaver uden problemer.

Fordele

  • Pris
  • Understøtter mus og tastatur
  • Understøtter Apple Pencil 1
  • Mulighed for 4G
  • Samme processor som iPhone XS

Ulemper

  • Lightning port
  • Ikke egnet til meget tunge opgaver
  • Middelmådig skærm

Se også: De bedste priser på tablets

Apple, Microsoft eller Android? Hold dig til dit økosystem

Når alt kommer til alt, så er vores krav til en arbejdstablet meget individuelle. Derfor er det også rigtig svært at sige, at det ene styresystem er bedre end de andre.

Hvis du er på udkig efter den optimale arbejdsbærbar, er dine nuværende enheder et oplagt pejlemærke. Bruger du eksempelvis Microsofts programmer i din arbejdsdag, og har en Windows-PC, så er det oplagte valg helt naturligt en Surface-tablet.

Det samme gælder naturligvis for dig, der bruger MacBook og iPhone, eller dig der er vant til Android og måske bruger en masse Samsung enheder. Du vil altid få den bedste oplevelse, ved at holde dig til økosystemet.

Se også: Guides til de bedste tablets

Mere til sagen

Meget er sket siden redaktionen postede artiklen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. 12/5/2020 kørte vi en artikel omkring Guide: De bedste tablets til spil og underholdning – Artiklen finder du her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..