Samsung Galaxy Watch6 får større batterier end Watch5
Samsungs kommende Galaxy Watch6-serie bliver formentlig vist frem ved et event i august samtidig med den næste generation af selskabets foldbare enheder.
Mens vi venter på, at det bliver august, kan vi mæske os i flere detaljer om urene i Watch6-serien, dog ikke Pro-modellen i denne omgang.
Se også: De bedste smartwatch
Bedre batteritid i vente på Samsung Watch6
Galaxy Watch6 kommer i to størrelser, og det samme gælder for Galaxy Watch6 Classic. Takket være papirer fra certificering i Kina ved vi, at der sidder samme batteri i de to mindre modeller, mens de to store modeller har et andet batteri til fælles.
Det betyder, at Galaxy Watch6 på 40 mm og Galaxy Watch6 Classic på 42 mm får samme batteri på 300 mAh, mens Galaxy Watch6 på 44 mm og Galaxy Watch6 Classic på 46 mm får samme batteri på 425 mAh.
Begge batteristørrelser er større end de batterier, vi har i Galaxy Watch5-modellerne, der måtte nøjes med 284 mAh i 40 mm-uret og 410 mAh i 44 mm-uret.
Se også: Priser på smartwatch
Pro-modellen får roterende ring
For nylig hørte vi, at Samsung med Galaxy Watch6 ville vende tilbage den roterende ring om uret, men det bliver på Pro-modellen.
Vi kan dog også få ringen at se på Classic-modellerne, og en lidt større ring er nok forklaringen bag de to ekstra millimeter i størrelse i forhold til standard-modellerne. Ringen kan bruges til at navigere rundt i uret i stedet for at man swiper på skærmen.
Se også: Nyheder om smartwatch