Samsung Gear S2 klar til salg i Danmark
Samsungs nye smartwatch Gear S2 kommer i to versioner med hver deres pris. Begge har et slankt design, rund skærm og en forbedret brugerflade. De har også en bevægelig ring rundt om urskiven og en ’hjem’- og ’tilbage’-knap.
Med Gear S2 kan du modtage notifikationer og sende beskeder direkte fra uret, følge dine træningsmål eller downloade nye apps, der er tilpasset urets brugergrænseflade. Der skulle i følge Samsung være omkring 1.000 apps tiltilgængelige til Gear S2.
Se også: Test af smartwatch
Batteritid på op til 3 døgn
Samsung oplyser, at Gear S2 har batterilevetid på to til tre døgn. Uret er også udstyret med NFC.
Samsung fortæller også, at Gear S2 er fuldt kompatibel med andre Android-enheder med Andriod 4.4.2 eller senere.
Gear S2 kommer i to versioner: Gear S2 Classic med sort urskive og læderrem i klassisk design, samt en udgave til den aktive type, der vil have et mere sporty design. Denne udgave kommer i to farver: mørkegrå eller sølv med hvid rem. Urskivens baggrund og rem kan skiftes for at give uret en mere personlig stil.
Se også: Gode tilbud på mobiltelefoner
Pris for Gear S2 og S2 Classic
Samsung Gear S2 har en pris på 2.599 kroner, mens Samsung Gear S2 Classic har en pris fra 2.999 kroner.
Se også: Nyheder om smartwatch