Samsung lancerer Galaxy Chromebook 2 360 til billig penge
Samsung har lige lanceret en robust, kompakt og billig Chromebook laptop på 12,4 tommer og tiltænkt studerende og lærere; Galaxy Chromebook 2 360. Med en vejledende pris på omkring 2.700 kroner er denne nye laptop omkring 800 kroner billigere end den 13,3 tommer store Galaxy Chromebook 2.
Fuld HD skærm
Begge laptops har et 360-graders hængsel, selvom kun en af dem har det med i navnet, så de tilhører samme produktserie. Prisforskellen giver sig til kende et par steder. For det første handler det om skærmstørrelsen med de 12,4 tommer vs. 13,3 tommer, opløsningen – 1920 x 1080 vs. 2560 x 1600), CPU-egenskaberne og batteritiden.
Chromebooks 2 360 har en Intel Celeron N4500 og 4GB RAM. Det er lige lidt nok, kan man synes, men det skal være nok til at fungere som en laptop for studerende. Den CPU er ellers en, man oftest finder i de billigste Windows-laptops. Men computeren bør altså fungere fint for den gennemsnitlige studerende, samt til videoopkald takket være kameraet på 720p.
64 eller 128 GB lagerplads
Man kan vælge mellem 64 eller 128GB hukommelse, hvor den dobbelte hukommelse betyder 140 kroner oven i prisen. Pladsen til MicroSD gør, at man kan udvide hukommelsen, hvis det bliver nødvendigt. Der er også en almindelig USB-port og en USB-C-port.
Har man råd til de lidt dyrere Samsung Chromebooks, er det nok fornuftigt at bruge de ekstra knapper på sådan en, både med hensyn til brugeroplevelse og specifikationslisten.