Samsungs 2021 Smart TV-lineup har understøttelse af AirPlay 2
Der er flere måder, hvorpå man trådløst kan streame indhold fra sin telefon eller computer til TV’et. Er man inde i Apples økosystem, er AirPlay 2 ens bedste ven, men desværre er protokollen ikke tilgængelig i så mange TV-apparater. Nogle af de TV’er, der derimod understøtter AirPlay 2, er Samsungs modeller for 2021.
Samsung smart-tv understøtter AirPlay 2
Samsung har netop præsenteret sine nye smart-TV’er for 2021, og blandt funktionerne finder vi understøttelse af AirPlay 2. Hvis man ikke kender til AirPlay 2, kan vi fortælle, at det er Apples trådløse protokol, der giver iOS og macOS-brugere mulighed for at streame trådløst til enheder, der understøtter protokollen. Det kan være et TV eller højtalere.
Det adskiller sig lidt fra Bluetooth, for AirPlay 2 kører via ens Wi-Fi netværk. Visse mener, at det gør det mere stabilt, men da det er eksklusivt for Apple-enheder, har alle andre ikke så meget at vælge imellem.
Se også: Find priser på fjernsyn
Næsten lige som Apple TV box
Udover understøttelsen af AirPlay 2 får Samsungs nye TV-apparater også en Apple TV-app med fra starten. Det gør, at Samsung-apparaterne funktionsmæssigt bliver næsten lig Apple TV set-top boxen.
Samtidig kan man få adgang til indhold fra Apple TV+, hvis man abonnerer på det.
Se også: Nyheder om tv og streaming