CES: Android-ur med plads til rigtig sim-kort

Secure Communicator er en smartwatch med indbygget smartphone-funktioner med plads til rigtigt sim-kort.

CES: Android-ur med plads til rigtig sim-kort

Smartwatch. Et fænomen, der kom godt i gang sidste år, men som forventes at brage igennem i år. I hvert fald hvad gælder antallet af nye lanceringer, spørgsmålet er stadig, om køberne er lige så begejstrede.  I hvert fald fylder smartwatch ret meget på CES 2015 messen i Las Vegas, der er godt i gang nu. Det nyeste skud på smartwatch-stammen kommer fra GoldKey og deres Secure Communicator.

Modificeret udgave af Android 4.4

Det kører med det, der skulle være en svagt modificeret udgave af Android 4.4 KitKat og er grundlæggende en smartphone, der er bygget ind i et ur. Der, hvor Secure Communicator skiller sig ud, er, at man kan sætte et rigtigt SIM-kort ind i den og dermed bruge den til opkald. Den understøtter også 3G.

Skærmen er 1,54 tommer stor med 240 x 240 pixel.

Sådan finder du billig taletid

Sikkerhed i højsæde

Udover også at kunne gå på nettet, afspille musik, bruges som GPS og hvad man ellers bruger en smartphone til i dag, så har den også en række sikkerhedsfunktioner som ”dual-factor authentication” til mails og opbevaring i skyen.

Ligesom med Apple Pay vil den også kunne bruges til betaling og også her er der mulighed for brugeren for at tilføje ekstra sikkerhed for ens personlige data og kreditkortinformationer.

Kan bruges som Wi-Fi hotspot

Secure Communicator har en dual core processor, indbygget højtaler til musik (som vi nok ikke skal forvente for meget af taget i betragtning hvor dårlig lyd til musik der er i de fleste højtalere i mobiltelefoner) samt Wi-Fi hotspot – så har man altid et Wi-Fi hotspot lige ved hånden.

Batteriet skulle række til 24 timers brug på én opladning – hvilket slags forbrug, oplyses ikke, men 1 døgns brug på én opladning er på niveau med de fleste smartphones i dag.

Sådan finder du det billigste mobilabonnement

Prisen for Secure Communicator

Secure Communicator står i 399,95 dollar (cirka 2.500 kroner uden. moms) uden et ‘premium services membership’. Med et ‘premium services membership’ til 19,95 dollar om måneden koster det 199,95 dollar (cirka 1.250 kroner uden moms).

 

Mere nyt om emnet

Næste interessante artikel i sagen. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. Allerede d. 4/1/2015 bragte vi nyt i sagen med nyheden; CES 2015 – alt fra verdens største tech-messe i Las Vegas – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også seneste nyt om temaet her.